Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Under en tredjedel går til matematikprøve på pc

Selvom næsten alle afgangselever i folkeskolen skriver dansk stil på computeren, er det kun 27 procent, der bruger computer ved afgangsprøven i matematik. Hvis eleverne fx brugte dynamiske geometriprogrammer, ville de klare prøven bedre, vurderer fagkonsulenten.

Foto: Michael Parly Pedersen
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
7. maj 2012, kl. 16:06

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det var en opgave i geometri og trigonometri, "Erobre flaget", der voldte eleverne flest problemer ved sidste års afgangsprøve i problemløsning:

Prøveevaluering, matematik, 2011

"Samtidig er det en relativ let opgave for en habil bruger af et dynamisk geometriprogram. Desværre er det kun få elever, der har brugt et dynamisk geometriprogram", konstaterer fagkonsulent Klaus Fink i evalueringen af sidste års afgangsprøver, som han skriver på baggrund af tilbagemeldinger fra de beskikkede censorer.

Mange censorer melder, at af de elever, som bruger computer under prøven, bruger langt de fleste pc'en som skrivemaskine enten i et tekstbehandlingsprogram eller - især - i et regneark.

Nye opgaver førte til lavere matematikkarakterer

"Det bemærkelsesværdige og ærgerlige er, at en stor del af eleverne afleverer deres opgaver skrevet i en af de nævnte programtyper, hvorimod for eksempel grafer, diagrammer og geometriske tegninger er udført i hånden, altså netop de opgaver, hvor et it-program vil være et meget stærkt redskab", konstaterer Klaus Fink.

Kun hver fjerde kan beregne overfladen af en kasse

At der nu i en årrække ikke har været nogen mundtlig prøve i matematik har også betydning for, hvor godt eleverne klarer de skriftlige afgangsprøver, vurderer Klaus Fink. Sidste års afgangsprøveresultater viser nemlig, at kun hver fjerde elev kan finde overfladearealet af en kasse. At beregne overfladearealet af en konkret fysisk kasse var en typisk opgave ved de tidligere mundtlige prøver i matematik. Klaus Fink er overbevist om, at der er blevet skåret ned på det praktisk/mundtlige arbejde i matematik i overbygningen, og at det faktisk går ud over elevernes præstationer ved den skriftlige prøve.

Regeringen: Gruppeprøve i matematik og naturfag i folkeskolen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Under en tredjedel går til matematikprøve på pc

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS