Ulla Maria Mortensen pegede på, at velfærd ikke kun handler om plejemedarbejdere i den offentlige sektor, men også om sund skolemad, som DLF allerede kræver. Hun pointerede, at velfærd handler om forebyggelse og sundhedsfremme, som er de områder professionsbachelorer i ernæring og sundhed arbejder indenfor.
"Fraktion 2007 - Formidlernes kongresdelegerede - opfordrer hovedstyrelsen til at udvide det eksisterende engagement i velfærd, uddannelse, sundhed og forebyggelse i den kommende kongresperiode", sagde Ulla Maria Mortensen og tilbød på vegne af fraktionen at blive yderligere involveret i arbejde videre med at få givet forebyggelse og sundhed et mere synligt perspektiv og fokus i DLF.
Formand for DLF Anders Bondo fremhævede, at den ekspertise inden for sundhed og forebyggelse, som Formidlerne kommer med, kan være afgørende for nogle af de målsætninger, der er i forhold til folkeskolen.
"Vi vil i hovedstyrelsen kigge på, hvordan vi kan bruge den ekspertise, som I har, i organisations samlede arbejde", sagde han og overlod det til den nye hovedstyrelse, der tiltræder til nytår, at tage konkret stilling til, hvordan det skal gribes an.
Ulla Maria Mortensen: Der skal fokus på sundhed i DLF
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.