Uhygge i anledning af dagen

Vikan, der bor i Nordvej nr. 13 (selvfølgelig nr. 13), er en gesjæftig mand, ikke mindst op til Halloween. Det er meget svært at slippe udenom, når Vikan ”bestemmer”, at Nordvej skal blive til Mordvej til Halloween.

Kun et hus er ikke med, gamle Karens Nr. 7, men lige meget, hvad Vikan gør, kan han ikke overbevise Karen om, at hun skal deltage i løjerne. Vikan er grænseoverskridende og skriver grimme ting på hendes dør med ketchup, men så bliver Karens hund, Futte, pludselig væk. Karen bliver ulykkelig og sætter efterlysninger op. En dag finder man hende i natkjole og bare fødder, og så ender hun på plejehjemmet Aftensol. Hendes hus bliver sat til salg, men et år senere er huset stadig ikke solgt.

Så bliver det Halloween igen, og Vikan går som altid forrest med hensyn til at pynte husene op. Otto, Vikans søn og bogens jeg-fortæller, får efter nogen plagen lov til at gå for sig selv og møder en politibil med to betjente ud for Karens hus. Betjentene fortæller, at de er på udkig efter en ældre dame, der har forladt plejehjemmet Aftensol. Drengene bliver opfordret til at holde et vågent øje. Pludselig hører de hundegøen og ser en hund. Er det Futte? Men så er den væk igen. Alt lys forsvinder i kvarteret, mens drengene og Vikan er på vej ind i mosen, hvor de ser den ældre kvinde. Drengene bliver sendt efter hjælp, og hvad der så videre sker, vil være synd at fortælle. Men Henrik Einspor giver den ikke for lidt. Læs selv!

Henrik Einspor er en ferm og veloplagt skriver med sans for gyset og han skyer ikke noget middel for at sætte en uhyggelig stemning i en historie. Han er dygtig til at skrue en fortælling sammen med korte overskuelige kapitler og et levende og let sprog og finder på mange fine små ting om livet mellem teenagere og andre mennesker. Halloween på Mordvej vil være guf for læsere på mellemtrinnet.