Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Udvalgsformand efter Tv2-dokumentar: "Hvis jeg er formand til næste år, skal læringsmiljøet i mellemskolen udredes"

Formand for Børn- og Familieudvalget i Kalundborg vil sætte uro på mellemtrinnet på dagsordenen, hvis han fortsætter på posten efter kommunalvalget. Det siger han i kølvandet på tv-dokumentaren 'Smertensbørn', der viser en kaotisk hverdag i en 6.- klasse.

"Hvis det viser sig, at det er et dominerende problem, når man kommer ind i klasser, der har denne aldersgruppe, så skal vi have fokus på det", siger Karl-Aage Hornshøj Poulsen efter Tv2 har vist dokumentaren Smertensbørn, hvor man får indblik i en meget støjende og kaotisk hverdag i en 6. klasse.

Foto: Kalundborg Kommune
Andreas Gram Friedrichsen
3 kommentarer
17. november 2021, kl. 06:58

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Hvis problemerne i Tv2-dokumentaren 'Smertensbørn' på Høng Skole syd for Kalundborg er udtryk for et generelt problem, må vi tage det op politisk.

Det er meldingen fra formand for Børn- og Familieudvalget i Kalundborg Kommune, Karl-Åge Hornshøj Poulsen.

"Hvis det viser sig, at det er et dominerende problem, når man kommer ind i klasser, der har denne aldersgruppe, så skal vi have fokus på det", siger han med henvisning til lærer Allan Mortensens undervisning i 6. klasse.:

"Vi har gjort det, at vi har lavet en to-lærer-ordning i de mindste klasser, men det er muligt, at vi skal have gjort mere i den retning", siger han og tilføjer, at det kunne væren to-personers-ordning, så der ikke nødvendigvis skal være to lærere i klassen, men det også kan være en lærer og en pædagog. Han understreger, at det bør være op til den enkelte skole at vurdere, hvad der er den rigtige løsning lokalt.

Spørger man formand for Kalundborg Lærerkreds, Lone Varming, har hun en anderledes oplevelse af bemandingen i indskolingen. Hun siger, at der på de fleste skoler i kommunen ikke har været to voksne i børnehaveklasserne i årevis, men at det er noget, lærerkredsen ofte efterlyser.

Hun tilføjer, at det er svært at have en samtale med de valgte politikere i kommunen, når det handler om fordelingen af midler.

"Vi har ikke hvilet på laurbærrene"

Karl-Åge Hornshøj Poulsen mener, at Tv2-udsendelsen har fokus på et generelt landsdækkende problem med inklusion af elever med diagnoser.

Han understreger, at udvalget i Kalundborg Kommune ikke har hvilet på laurbærrene med hensyn til hurtigt at få udredt børn, der har svært ved indgå i en normal undervisningssituation.

I Tv2-udsendelsen får han også øje på en anden problematik, der handler om en grundlæggende uro og manglende koncentration blandt elever på mellemtrinnet:

"Jeg synes udsendelsen giver udtryk for, at der især er nogle drengebørn i den aldersgruppe, som er skoletrætte, hvilket der kan være mange grunde til. Og det må skolerne finde ud af, og så må de vende tilbage, hvis de siger, at det kan vi ikke løse, uden vi får sådan og sådan. Og så må vi tage en snak om det", fortæller han.

Kalundborg Lærerkreds om støj og uro i Tv2-dokumentar

Lone Varming er enig i, at en to-lærer-ordning på mellemtrinnet er en vigtig del af løsningen på den problematik, som skitseres i Tv2-udsendelsen, og hun fortæller, at der er blevet 50 færre lærere i kommunen på to år.

Lone Varming er til gengæld enig i, at der sker en hurtigere udredning af elever med diagnoser end tidligere.

"Det går bestemt bedre. I starten var der kun visitation en gang om året, men nu er det nærmest hver måned", siger hun.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Udvalgsformand efter Tv2-dokumentar: "Hvis jeg er formand til næste år, skal læringsmiljøet i mellemskolen udredes"

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS