Udvalg vil slække på krav til specialundervisning i kvalitetsrapporter

I dag er det nøje udspecificeret, hvad kommunerne skal gøre rede for. Det er blandt andet antal elever i specialklasser og specialskoler, både i kommunen og i regionerne, og hvor mange der får undervisning i dansk som andetsprog. Kommunerne skal også oplyse, hvor mange penge de har sat af til de to områder, og i hvilket omfang undervisningen varetages af linjefagslære, og de skal beskrive tilrettelæggelsen af undervisningen, og hvordan eleverne klarer sig i forhold til eleverne set under ét.

Nu foreslår afbureaukratiseringsudvalget at overlade det til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvilke nærmere oplysninger der skal indgå i kvalitetsrapporten for at kunne foretage en helhedsvurdering af den specialpædagogiske bistand og undervisning af tosprogede.

"Forslaget indebærer den administrative forenkling, at kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til altid at omtale spørgsmål om specialpædagogisk bistand og tosprogede særskilt i forbindelse med beskrivelsen af rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater", skriver udvalget i sit oplæg.

Oplysninger skal inddrages når de er relevante

Forslaget giver kommunerne mulighed for i højere grad at tilpasse oplysninger om specialpædagogisk bistand og undervisningen i dansk som andetsprog til lokale forhold, for eksempel hvis antallet af tosprogede i kommunen er meget lille.

Det er dog en forudsætning, at det nuværende krav om specifikke oplysninger på de to områder fortsat inddrages i det omfang, det er relevant i den enkelte kommune er relevant, tilføjer udvalget.

Meget uheldigt at udelade oplysninger

Danske Handicaporganisationer kan ikke acceptere, at der bliver slækket på kravet omkring specialundervisning.

"Om specialundervisning har der gennem en årrække alene foreligget sparsomme og sporadiske oplysninger. Der er meget få oplysninger om, hvilke pædagogiske metoder der virker, hvilke organisationer af skolevæsenet der mest hensigtsmæssigt fremmer indlæring for børn med særlige behov, og hvordan samarbejde mellem skole, forvaltning, barn og forældre bedst organiseres", skriver DH i sin kommentar til oplægget.

Kvalitetsrapporter er, hvis de udarbejdes kvalificeret, en uhyre væsentlig kilde til viden om specialundervisning og udviklingen af den på landsplan, mener DH.

"Det vil være meget uheldigt, hvis overvejelser om at undlade store mængder om informationer om specialundervisning gennemføres".

Heller ikke Skolelederne og Skole og Samfund kan støtte forslaget, mens KL og Børne- og Kulturchefforeningen bakker det op. DLF kommenterer ikke specifikt på forslaget, men går generelt ind for, at antallet af 'obligatoriske indikatorer' begrænses i kvalitetsrapporterne.