Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Udvalg om læsning: Mere ambitiøse trinmål og tidligere indsats

90 procent af alle børn skal kunne læse og forstå en let og alderssvarende tekst, inden de går ud af 1. klasse. Undervisningsminister Bertel Haarder vil følge anbefalingerne fra et udvalg om læsning og hæve ambitionsniveauet i trinmålene.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
8. november 2005, kl. 13:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Udvalget afleverede sin rapport midt i oktober, og formanden, direktør Jørgen Søndergaard, præsenterede den ved et pressemøde i dag:

Rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning

"Vi foreslår faktisk, at man har tre sæt trinmål for hvert trin - ét for de svage læsere, ét for de typiske læsere og ét for de gode læsere. Der er en signalværdi i at sige, at vi godt ved, at et realistisk ambitionsniveau er forskelligt fra elev til elev", sagde Jørgen Søndergaard. Undervisningsminister Bertel Haarder erklærede sig enig og lovede, at regeringen mindst vil følge udvalgets anbefaling om at hæve ambitionsniveauet i trinmålene for læsning. Regeringen vil gennemgå hele rapporten og forholde sig til gennemførelsen af hvert enkelt punkt, og Bertel Haarder understregede, at finansieringen er på plads med ekstra dansktimer i de yngste klasser, 105 millioner kroner til styrkelse af læsning og 175 millioner kroner til efteruddannelse af lærere og pædagoger.

En grundlæggende søjle i udvalgets anbefalinger er tidlig indsats. Alle tre-årige skal sprogscreenes, sprogstimuleringen i daginstitutionerne skal styrkes, især til de børn, der har sproglige problemer, og pædagogerne skal uddannes til at give den støtte. Der skal ske læseforberedende undervisning hver dag i børnehaveklassen og sættes særlig ind med hjælp til børn, der er i risiko for at få læsevanskeligheder. Specialundervisning skal finde sted allerede i 1. og 2. klasse for at undgå, at børn hægtes af undervisningen i de øvrige fag på grund af læseproblemer.

Længere oppe i skoleforløbet lægger udvalget vægt på, at alle lærere har en aktie i læseindlæringen:

"Derfor skal alle lærerstuderende have et grundfag i læsning", siger Jørgen Søndergaard. Udvalget ønsker i det hele taget, at læsning skal fylde meget i læreruddannelsen, men foreslår til gengæld linjefaget dansk som andetsprog helt afskaffet:

"Den tidligere indsats bør føre til, at langt de fleste børn har forudsætningerne for at lære at læse, når de starter i 1. klasse, og derfor bliver behovet for at tage børn ud af klassen og give dem særlig undervisning mindre", siger Jørgen Søndergaard. Udvalget mener, at egentlig dansk som andetsprog kun bør gives børn, som er ankommet til Danmark i skolealderen eller lige før skolestart, men at alle lærere bør beherske den dimension i undervisning, det er at undervise børn med forskellig sproglig baggrund.

Blandt udvalgets forslag til en national handleplan for læsning (se link til højre) er også læsning som en del af afgangsprøven i dansk, veluddannede læsekonsulenter i kommunerne, veluddannede læsevejledere på skolerne og en pligt for kommunerne til at sørge for, at kun lærere med uddannelse i læseundervisning har timer i faget dansk.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Udvalg om læsning: Mere ambitiøse trinmål og tidligere indsats

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS