Udenlandske elever fylder i Høje-Taastrups skoler: Et kæmpe pres på lærerne

De seneste år har især kommunerne på Vestegnen oplevet et boom i udenlandske arbejdskraft, der samtidig har medført en stigning i antallet af udenlandske elever.  

En af de kommuner, der har oplevet den største stigning, er Høje-Taastrup, viser tal fra Danmarks Statistik. 

Fra 2005 frem til 2025 er antallet af folkeskoleelever, der er født i et ikke-vestligt land, steget fra 76 til 721 børn, og de seneste fem år er antallet mere end fordoblet.

Forstadskommunen er den kommune efter storbyerne København, Aarhus, Odense og Aalborg, der har flest folkeskoleelever fra ikke-vestlige lande, viser tal fra Danmarks Statistik.

Den lokale lærerformand Heidi Yoma Rasmussen fortæller, at Høje-Taastrup er en kommune i generel vækst, hvor store nye boligkvarterer er skudt op de seneste år. Og det kan i dén grad mærkes ude på skolerne. 

"Dén udvikling skaber et pres på skolerne helt generelt, fordi der blandt andet opstår et behov for flere skoler og for at oprette flere klasser rundt omkring. Vi har været nødt til at genåbne en skole, der egentlig var lukket, for at tage noget af presset af de andre skoler, som er fyldt til randen, og fordi der simpelthen ikke er plads til at udvide ude på de enkelte skoler," siger hun til Folkeskolen.  

Skolerne er meget pressede

Ifølge Heidi Yoma Rasmussen taler en stor del af familierne, der flytter ind i de nybyggede boligområder, ikke dansk.  

Familiernes børn starter typisk i kommunens modtageklasser. Her har eleverne krav på at modtage undervisning i op til to år, indtil der skal foretages en individuel vurdering af, om de er parate til at klare sig ude i en almenklasse. 

Og her begynder udfordringerne at melde sig, er hendes erfaring.  

Skolerne har ifølge Heidi Yoma Rasmussen ikke udfordringer med at rekruttere lærere til at undervise i modtageklasserne, men i almenklasserne har lærerne til gengæld en kæmpe opgave i at håndtere de mange elever, der bliver udsluset fra modtageklasserne. 

“Der er ikke nok ressourcer i det almene område til at gribe de elever, der udsluses. Når vi fx skal udsluse mere end 100 elever samlet fra modtageklasserne på et skoleår, som stadig har massivt behov og krav på fortsat understøttelse, så mangler vi hænder. Selvom de har haft to år i en modtageklasse, er de ikke nødvendigvis velfungerende nok dansksprogligt til bare at blive udsluset uden videre og fungere i de øvrige fag,” fortæller formanden.  

Tilbagemeldingen fra lærerne er ifølge hende, at selve opgaven med at vurdere hver enkelt elev er blevet en meget stor opgave i takt med, at antallet af elever er steget. 

“Det er en kæmpe opgave for skolerne og den enkelte lærer at skulle lave den vurdering, når vi har at gøre med så højt et antal elever, som vi har. Og oveni alle de andre ekstraopgaver, der også følger med modtageeleverne, så skaber det samlet et kæmpestort pres på lærerne.” 

Kredsformanden mener ikke, at midlerne følger med eller rækker til at løfte den voksende opgave. 

“Ressourcerne er der bare ikke til at understøtte, at børnene får et godt skoleliv. Det gælder både de danske og udenlandske elever,” siger hun.  

“For almenklasserne bliver en smeltedigel af danske elever med særlige behov, indlæringsvanskeligheder og andre udfordringer og så de udenlandske elever, der kan have de samme udfordringer, men som så også har den ekstra udfordring, at de ikke forstår sproget. Og det er altså noget af en opgave for lærerne at løfte.” 

Oplever, at forældre fravælger folkeskolerne

Samlet set betyder det ifølge Heidi Yoma Rasmussen, at skolerne i Høje-Taastrup er “meget, meget pressede” både på almenområdet, pladsen og behovet for særlig understøttelse til eleverne. 

“Allerede inden modtageområdet eksploderede, så vi at forældre per automatik fravalgte folkeskolerne til fordel for en privatskole. Vi vil rigtig gerne have en folkeskole med rigtig høj kvalitet, som også tiltrækker de ressourcestærke familier,” siger hun. 

“Modtageområdet er en ekstra udfordring, vi skal gribe, som kræver ret mange ressourcer og fokus. Det er svært at følge med og gøre det hele på en gang, når vi samtidig oplever, at der ikke følger nok ressourcer med til at få succes på alle fronter.” 

Der er kommet flere penge, mener udvalgsformand

Formand for institutions- og skoleudvalget i Høje-Taastrup Kurt Scheelsbeck (K) kan ikke genkende det billedet, den lokale lærerformand tegner.

Ifølge ham har skolerne fået flere penge til at løfte den voksende opgave med at håndtere det stigende antal udenlandske elever.

Han peger på, at lærerne blandt andet i almenklasserne på kommunens seks folkeskoler med modtageklasser har fået et fagligt løft til at håndtere opgaven for at være bedre rustet efter udslusning af eleverne.

”Vi gør en kæmpe indsats for at løfte den her opgave. Vi synes, det er et privilegie, at der kommer mange børn til kommunen, og den generelle tilbagemelding fra skolerne er, at de har en positiv tilgang til at løse opgaven med modtageeleverne," siger han.

I sommeren 2024 godkendte byrådet en ny organisering af modtageområdet, der bl.a. betyder, at en koordinator nu fordeler modtageeleverne for at sikre en nogenlunde ligelig fordeling af eleverne, og at yderligere to skoler begyndte at tage imod modtageelever. Samtidig udvidede man til at have modtageklasser på alle klassetrin fremfor at sætte elever på 0.-3. klassetrin direkte i almenklasserne.

Kommunen evaluerede den nye organisering i januar i år, og ifølge Kurt Scheelsbeck tegner den sag i fagudvalget et andet billede end Heidi Yoma Rasmussens.

"Vi har et mangfoldigt elevgrundlag, og naturligvis er det en udfordring, at nogle af eleverne ikke kan et ord dansk, når de kommer. Men skolerne har styr på det. Antallet af elever, vi ser lige nu, er ikke noget, vi ikke kan håndtere," siger han.

Han oplyser, at der p.t. er 275 modtagelever indskrevet i kommunens modtageklasser holdt op imod ca. 4.000 elever samlet set. Der er kapacitet til 28 modtageklasser i Høje-Taastrup. På nuværende tidspunkt er der oprettet 24 modtageklasser, som alle overholder klasseloftet på 12 elever.

Han fortæller, at det er korrekt, at man i skoleåret 2024/2025 havde i omegnen af 100 elever, der skulle udsluses, men at dette tal i indeværende skoleår er nedadgående. 

Nu er der nærmere tale om tre-fire elever, der skal udsluses med jævne mellemrum, fortæller han, men anerkender, at det dog alligevel godt kan skabe udfordringer ude på skolerne.

"Selvfølgelig kan opgaven godt føles voldsomt ude på den enkelte skole. Men at det skulle være et overvældende stort antal, det kan diskuteres."

Udvalgsformanden understreger, at man løbende holder øje med og følger op på modtageområdet for at vurdere, om der opstår nye behov og udfordringer, som skal indgå i de kommende budgetforhandlinger.