Uddannelsestopmøde på gyngende grund

Socialdemokraterne, de Radikale, SF og Enhedslisten var klar til at tage plads på kanelrundfartens båd klokken 10 i dag for at diskutere elev- og studenterorganisationers - deriblandt Landssammenslutningen af Lærerstuderende og Danske SkoleElever - 14 krav til at sikre fremtidens uddannelsessystem. Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative havde derimod meldt fra.

Danske SkoleElevers formand Anemone Birkebæk krævede bedre læringsmiljø for eleverne i folkeskolen.

"Man bliver nødt til at se på, hvordan man kan støtte de rammer, der er for elevernes indlæring. I en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut fra 2002 påvises det, at der er store problemer med fugt på op mod halvdelen af de danske folkeskoler. Fugtskader udvikler sig til skimmelsvamp, som kan være til stor gene for eleverne. Det kan ikke være rigtigt, at man skal være bange for at gå i skole", sagde hun og fremlagde krav om minimum 2,7 kvadratmeter per folkeskoleelev, fjernelse af fugt og svamp, renere folkeskoler og en højnelse af sikkerheden i faglokalerne.

Både de Radikales Marianne Jelved og Socialdemokraternes Christine Antorini gav Anemone Birkebæk ret i, at forholdene på skolerne er under al kritik. De opfordrede de studerende til at demonstrere.

"Jeg forstår ikke, at I finder jer i det. Hvorfor laver I ikke en kæmpe demonstration over for kommunen og skolebestyrelsen. Og beder om en plan for, hvornår tingene er bragt i orden", sagde Marianne Jelved.

Christine Antorini foreslog eleverne at benytte sig af de kvalitetsrapporter, som kommunerne nu skal lave.

"Det er et værkstøj, som I kan bruge. For kvalitetsrapporterne dokumenterer jo, hvor elendigt det ser ud", sagde hun.

Enighed om bedre praktik og vejledning

De lærerstuderendes ærinde var at gøre politikerne opmærksomme på nedskæringerne i taxameterpengene til uddannelsen, problemerne med lærerfri timer, og at der er behov for bedre vejledning og praktik. Desuden talte formand Kresten Bang-Heinfelt kraftigt for en lov mod brugerbetaling i hele uddannelsessystemet.

Politikerne var opmærksomme på problemerne i blandt andet læreruddannelsen, og alle erklærede sig enige i, at indsatsen for vejledning og praktik skal styrkes og brugerbetaling ikke skal indføres i det danske uddannelsessystem, men de ville ikke umiddelbart tilslutte sig de studerende krav mod lærerfri timer og brugerbetaling.

"Jeg ville være ked af at lave rigide rammer, som umuliggør holdundervisning og moderne undervisningsformer. Lærerfrie timer kan jo være en del af et forløb, hvor læreren har planlagt undervisningen", sagde Christine Antorini.

Heller ikke de studerendes krav om 5000 kroner mere i taxametertilskud per studerende kunne politikerne tilslutte sig.

Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr mente grundlæggende at taxametersystemet er den forkerte måde at tildele uddannelsesstederne penge på.

"Pengene bør gives efter behov, så de ikke får samme beløb udansat om uddannelsesstedet har fuldstændig nye lokaler eller er helt nedslidt", sagde han.