Uddannelses og Erhvervsorientering

Af Arne Mørch

192 sider, 187,50 kroner

Forlaget Arla, Nyborg, telefon 6530 2167

Bogens titel kunne forlede den nysgerrige folkeskolelærer til at tro, at her var der oplysninger til klasselæreren i vejledningssituationen omkring valget af uddannelse efter 9. klasse. Men nej - sagen er en helt anden. Forfatteren vil sætte gymnasiet under lup og diskutere vilkårene for udvikling af begreberne dannelse og demokrati i dagligdagen. Et sympatisk forehavende.

I ti afsnit gennemgår Arne Mørch de vigtige områder, der efter hans mening konstituerer gymnasiet i dag: samtalen, undervisningen, evalueringen, eksamen, elevrådet, lærersamarbejdet og ledelse. Imellem disse afsnit bringes så interview med elever fra dagens gymnasium, og der er her tankevækkende udsagn om eksempelvis umyndiggørelse, lærerroller og enetale. På denne baggrund fremlægger og diskuterer forfatteren så et bud på gymnasiets fremtid.

Har gymnasiet da en fremtid? Javist, mener Arne Mørch. Der skal uddannes i fag, og der skal uddannes i dannelse, men det kræver, at der arbejdes med den demokratiske samtale og med elevernes - og lærernes - konstante valgsituationer. Den fælles forståelse af, hvad begrebet dannelse står for, eksisterer ikke mere. At træffe valg kræver rammer, og rammerne er problemet i dag. Disse rammer skal skabes i forståelsen af demokrati som - citat: den styreform, hvis dannelsesmæssige værdier er formuleret i humanismens idealer. Kierkegaard, Sartre og Giddens diskuteres, men bogen giver også nogle mere kontante bud på forbedringer af det pædagogiske spillerum, såsom periodelæsning, samle timerne i større moduler, forlade den traditionelle klasseundervisning, lade eksamen afløse af større opgaver.

Meget i bogen lyder kendt i en folkeskolelærers øren. Problemer med lærerteam kontra enelæreren, med evaluering og karakterer, synlig ledelse på skolen. Ja, selv AFEL - ansvar for egen læring - og problemet med de uforberedte og uinteresserede elever er en del af problemkomplekset. Som folkeskolelærer kan man se folkeskolens egen situation sat i relief, og der er stof til diskussion og erfaringsudveksling, for eksempel i brobygningsforløb og i den almindelige kontakt mellem afleverende og modtagende skoler.

Keld Andersen