Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

På job som . . .

Keld Andersen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

- et materiale til uddannelses-, erhvervs- og

arbejdsmarkedsorientering for 3. til 7. klasse

Af Bo Baake og Per Rye

Seks hæfter på hver otte sider

300 kroner for sampak bestående af 30 hæfter

(seks erhverv i fem eksemplarer)

samt en lærervejledning

Dafolo A/S

Materialet 'På job som . . .' består af seks små hæfter, der beskriver hvert sit erhverv: Salgsassistent, bager, fysioterapeut, læge, automekaniker og tømrer. Målet med materialet er at udfordre eleverne tidligt i skoleforløbet til at tænke over og undersøge forskellige job, som de har hørt om, eller job de kan opleve dagligt uden for skolen. Hæfterne er opbygget efter en bestemt skabelon, hvor eleverne møder en bestemt person i et konkret job og med en konkret uddannelse bag sig. Der fortælles så om personens uddannelse og om arbejdet. Der stilles en række spørgsmål til besvarelse, og der skal beskrives og fortælles om billeder, hvor forskellige arbejdsfunktioner er vist. Der optræder en opslagstavle med forskellige små anderledes opgaver. For eksempel viser tømrerens tavle en opgave, der kan løses i sløjdsalen, nemlig: Byg en fuglekasse. På sidste side er der så altid: Tip otte rigtige om . . . Løsningen på opgaven kan eleven finde på forlagets hjemmeside, hvor der også ligger forklaringer og henvisninger til relevante adresser, så arbejdet kan vides ud ved brug af IT. I sin form retter materialet sig mod de mindre klasser og mellemtrinnet, og der er mange gode idéer med varierede opgaver. Skabelonformen vil skabe ro og tryghed, men som helhed betragtet er hæfterne kedelige at få i hånden. De virker gammeldags og uinspirerende, og de vil have det svært sammenlignet med de materialer, eleverne i øvrigt bliver tilbudt. Forsidelayoutet ligner voksenpjecer fra et apotek i 60'erne, og det er ikke appellerende og igangsættende. Hæfterne er ret teksttunge, og de kan efter anmelderens bedste mening ikke bruges i 3.-5. klasse. Lixtallet siger faglitteratur i 6.-7. klasse. Fordelen er den lave pris og en grundig lærervejledning, der nærmest er en udlægning af ---læseplan og undervisningsvejledning for det obligatoriske §7-emne.

Keld Andersen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS