Uddannelse til alle

Uddannelse er et emne, som danske virksomheder er stærkt optagede af. Den store interesse hænger sammen med, at danske virksomheder i dag har hele verden som hjemmemarked. Virksomhederne kan ikke som i »Krøniken« klare sig med kun at afsætte produkter til København, Sjælland eller Danmark.

At gå fra at være lokalt eller nationalt orienteret til at være globalt orienteret stiller større krav til virksomhederne. Det stiller også nye krav til medarbejderne, og det stiller krav til det uddannelsessystem, som skal uddanne børn og unge til at klare sig på et stadig mere globalt orienteret arbejdsmarked.

Danske virksomheder kan ikke konkurrere på løn alene. Dertil er det danske lønniveau alt for højt. Lønniveau for faglærte i industrien er herhjemme otte gange så højt som i Polen, tre gange så højt som i Hongkong og ti gange så højt som i Kina.

Derfor er medarbejdernes viden og kompetencer i dag en af de vigtigste konkurrenceparametre i den globale konkurrence.

Og derfor har virksomhederne så stor fokus på, hvad der sker i det danske uddannelsessystem og hvordan kvaliteten af folkeskolen og danske uddannelser er sammenlignet med andre lande.

Igennem mange år har Danmark klaret sig godt på uddannelsesområdet, og vi har haft en meget veluddannet arbejdsstyrke.

Men i dag er Danmark ved at tabe terræn uddannelsesmæssigt i forhold til mange andre lande. Ikke fordi vi gør det dårligere på uddannelsesområdet, men fordi mange andre lande gør det bedre og er godt på vej til at få et både bedre og højere uddannelsesniveau.

I Danmark får 28 procent i dag en videregående uddannelse. I Sverige, Norge og Finland er det 40 procent. I nye EU-medlemslande som Estland, Letland og Slovenien er tallet cirka 38 procent. I Litauen 46 procent, og i Polen, som tidligere har været et land med mange lavtuddannede, er over 33 procent af de unge mellem 18 og 24 år i dag i gang med en videregående uddannelse.

Vi må derfor gøre en større indsats for at følge med udviklingen i andre lande, hvis ikke vi skal tabe uddannelsesmæssigt terræn.

Målet er uddannelse til alle. Uddannelse med erhvervskompetence i form af en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det vil være nødvendigt for at kunne klare sig på et stadig mere globalt orienteret arbejdsmarked, hvor der konkurreres på viden og kompetencer med andre lande.

Folkeskolen spiller en afgørende rolle med hensyn til at give eleverne ballast til fortsat uddannelse.

Men der er desværre endnu lang vej, før uddannelse til alle bliver en realitet. I dag begynder fire procent svarende til næsten en elev i hver klasse slet ikke på en uddannelse efter folkeskolen, og af dem der begynder på en uddannelse, falder man- ge fra undervejs. Resultatet er, at næsten hver fjerde unge ikke får nogen uddannelse efter folkeskolen. Disse får svært ved at begå sig på fremtidens arbejdsmarked med så lidt uddannelsesmæssig ballast.

Trods årtiers målsætning om at skabe større lighed i samfundet gennem uddannelse er det ikke lykkedes folkeskolen at bryde elevernes sociale arv. Her halter Danmark langt bagefter både de nordiske lande og de øvrige OECD-lande. Det kan derfor undre, at vi ikke forsøger at lære af andre landes viden og erfaringer på dette område.

At sætte skole og uddannelse i et globalt perspektiv er en ny udfordring for mange lærere, på samme måde som det har været for virksomhederne. Men det er nødvendigt for at ruste børn og unge bedst muligt til fremtiden.

Hanne Schou er chefkonsulent i Dansk Industri