Testsystem vil fortælle matematiklærerne, hvorfor eleverne laver fejl: Se nogle af de mest udbredte

Siden testtsystemet Mat udkom første gang i 2007 på forlaget Hogrefe, har tusinder og atter tusinder af danske skolelever taget testene Mat1-9, der afdækker deres faglige ståsted inden for de tre matematiske hovedområder ‘Tal og algebra’, ‘Geometri og måling’ samt ‘Statistik og sandsynlighed’.

Og mens eleverne nok i højest grad er spændte på, hvor mange opgaver de har løst rigtigt, har forfatter til testsystemet Rasmus Ulsøe Kær de seneste år koncentreret sig mest om dem, de har svaret forkert på.

Her er der nemlig rigtig meget brugbar viden for lærerne at hente om deres undervisning, fortæller han.

Hvis man vel at mærke ved, hvad man skal kigge efter.

Og det mener den oprindeligt læreruddannede cand.pæd.psyk. med en fortid som læringskonsulent i Børne- og Undervisningsministeriet så småt, at han har fundet ud af.

Godt 10 års testresultater i Mat1-3 med mere end 100.000 elevresultater årligt i gennemsnit har han tygget sig igennem for at identificere gennemgående typer af fejl, eleverne begår.

Og ikke mindst: Hvad det siger om deres matematikkompetencer.

“Der er en del forskning i talforståelse, men elevernes fejl og misforståelser er aldrig rigtigt blevet omsat til hjælp til lærerne til, hvordan de skal justere deres didaktik for at hjælpe deres elever. Det er det, jeg håber, lærerne nu vil opleve, de får med Mat1-3-testene til januar og Mat4-9 næste sommer”, siger han.

Digitalisering gør big data-analyser mulige

Folkeskolen.dk/matematik har tidligere beskrevet, hvordan den populære portal MatematikFessor har som mål i fremtiden at komme med konkrete anvisninger til lærerne ved automatisk at kunne analysere baggrunden for elevernes forkerte svar.

Og det er samme mål, Rasmus Ulsøe Kær nu har for det udbredte Mat-testsystem. For at nå derhen har han fokuseret på forkerte svar, der går igen i mindst to procent af elevernes besvarelser.

Derved har han identificeret 50 gennemgående fejl, som han mener at kunne forklare med mangler i elevernes talforståelse og misforståelser om matematiske sammenhænge.

Herefter har han introduceret opgaver i testene, der prøver at “fremprovokere” de svar, så systemet automatisk kan fortælle lærerne, hvis en eller flere af deres elever laver fejl, de skal være opmærksomme på.

Over for folkeskolen.dk/matematik løfter han sløret for, hvilke fejl han typisk har fundet i analysen af de mange elevbesvarelser – og hvad han mener, de betyder.

“Det interessante er, at vi genfinder sådanne misforståelser helt op i udskolingen. Hvor længe eleverne trækker misforståelser med sig, er nok det, der har overrasket mig mest. Fejl og misforståelser, man begynder at kunne se i 3. klasse, kan genfindes i afgangsprøverne. Det siger noget om, at man enten ikke opdager dem, eller forsøger at træne dem væk. Og det kan man altså ikke”.

I stedet bør man arbejde direkte med elevernes misforståelser, påpeger testforfatteren.

“Her kan det især være givtigt at arbejde med konkreter og ikoniske tilgange i en dialogisk undervisning som for eksempel det tænkende klasserum. Det understøtter virkelig forståelsen”, siger han.

Alle test kan misbruges

Er det nødvendigt med test? Kan læreren ikke opdage elevernes misforståelser i den daglige undervisning?

”Jeg har stor respekt for læreres faglighed. Men matematik er et fag, hvor visse elever kan putte sig, hvis de har lært at komme frem til det rigtige facit via en metode, men uden at forstå, hvad de egentlig gør. Det kan være svært for lærerne at opdage, hvis ikke man har en systematik. Det at jeg genfinder misforståelserne gennem alle klassetrin og i afgangsprøverne tyder jo på, at de ikke altid opdages og afhjælpes”, siger Rasmus Ulsøe Kær og tilføjer:

“Jeg synes, en god systematik til at hjælpe læreren med at opdage elevernes misforståelser er test. Men der kan også være andre tilgange”.

Han oplever ikke, at lærerne har noget imod test, men har alligevel bemærket, at de nationale test har medført en større skepsis.

“De har virkelig ødelagt meget, fordi de er et styringsværktøj snarere end et didaktisk redskab. Og min test kan bestemt også misbruges. Hvis ikke man omsætter resultaterne til noget, der kan bruges i undervisningen, er det jo bare en måling og en måde at stemple eleverne som gode eller dårlige”, siger Rasmus Ulsøe Kær.

“Men mit mål er at hjælpe lærerne med at opdage, hvilke misforståelser, der er på spil hos deres elever, og at omsætte det til konkrete bud på, hvordan de kan udbedres. At levere en test, der netop er et didaktisk værktøj”.