Tysk og fransk beriger hinanden

Rikke Hjort Hvillum har fransk med 7. årgang. På smartboardet har hun filmplakaten fra “La Jamais Contente”. Eleverne skal prøve at gætte, hvem de forskellige personer på plakaten er, inden klassen skal se den første bid af filmen.

En pige tror, at de to voksne i højre hjørne er hovedpersonens forældre, og Rikke Hjort Hvillums mimik giver udtryk for, at hun nok ikke har ramt helt forkert.

“Hvordan siger man ‘forældre’ på fransk? Kan I huske det? Prøv at tænke på, hvad ‘forældre’ hedder på engelsk”, siger hun.

Rikke Hjort Hvillum har arbejdet på Skovvangskolen i Aarhus i et års tid. På vej op ad trapperne til fransktimen undskylder hun for skolens lidt slidte fremtræden og forsikrer om, at man er i gang med at få finansieret en renovering.

Men på trods af skolens tilstand synes hun selv, at hun har fået lidt af et drømmejob.

“Tidligere arbejdede jeg på en af skolerne i bymidten i Aarhus. Men da jeg hørte om Skovvangskolen og dens sprogprofil, begyndte jeg at lure på, hvornår de slog en stilling op som fransklærer”, siger hun.

Skovvangskolen har nemlig et helt særligt fokus på fremmedsprogene. Siden 2020 har skolen haft en sprogstrategi og en vision om at være en skole, der viser, hvordan “folkeskolen kan løfte fremmedsprogsundervisningen til et højt niveau”.

Det gør skolen blandt andet ved at lade eleverne møde personer fra alverdens lande og kulturer i undervisningen. Skovvangskolen samarbejder flere gange om året med internationale studerende fra læreruddannelsen på Via University College i Aarhus. De lærerstuderende kommer på besøg og arrangerer aktiviteter for eleverne.

Det her skoleår skal en gruppe elever fra skolens 8. og 9. årgang også på udveksling. Eleverne skal enten til Belgien, Spanien, Irland eller Tyskland.

“Den form for sprogundervisning, som eleverne får ved at møde og tale med folk fra andre kulturer, tiltaler mig rigtig meget”, siger Rikke Hjort Hvillum.

Fra ensom ulv til stort fagteam

Hvis eleverne på Skovvangskolen skal have nye og gode oplevelser med sprog, skal sprogfagslærerne have “et lærerfagligt miljø, hvor der er plads til didaktisk sparring, faglig udvikling og kreative undervisningsformer”, står der i skolens sprogstrategi.

Derfor har lærerne i engelsk, tysk, fransk og spansk fire fagmøder sammen i løbet af året. Her arbejder de med at omsætte sprogstrategien til praksis og arbejder med forskellige temaer, der vedrører sprogene på tværs. På fagmøderne inspirerer de også hinanden.

Senere på året skal hele udskolingen blandt andet holde en stor Oscar-fest, hvor eleverne selv skal producere film på tysk, engelsk, fransk eller spansk.

“Jeg har på nogle skoler følt mig lidt som en ensom ulv som fransklærer. Derfor søgte jeg efter et fagligt fællesskab. Ikke kun i mit eget sprog, men også med andre sproglærere”, fortæller Rikke Hjort Hvillum.

Hun fremhæver også, at fagteamet er et godt rum til at dele viden med kollegerne. Blandt andet har en engelsk- og en tysklærer lært at arbejde med funktionel grammatik. Det skal de på et kommende fagmøde præsentere resten af gruppen for.

“På den måde behøver vi ikke at få konsulenter udefra. Vi kan i stedet lære af hinanden”, siger hun.

“Men det er også vigtigt at tilføje, at det, vi snakker om på fagudvalgsmøderne, ikke behøver at være noget, alle skal få til at ske næste mandag. Man skal ikke føle sig presset. Vi bruger hinanden som inspiration”.

Bjarne Czeloth er tysklærer og har arbejdet på Skovvangskolen i 14 år. For ham handler sprogundervisning om, at eleverne skal turde kaste sig ud i at tale sproget – også selv om de ikke er helt sikre i det endnu.

Sprogfagene bliver gjort vigtige

“Der, hvor jeg synes, det er fedt at undervise, er, når eleverne tør komme med bud på, hvad et ord betyder, eller hvordan en sætning skal formuleres”, siger han.

Derfor er Bjarne Czeloth glad for, at Skovvangskolen gør det synligt for både ham og eleverne, at sprogfagene er vigtige. Han nævner blandt andet den europæiske sprogdag, som skolen hvert år sørger for at fejre med besøg udefra og aktiviteter.

“Der er rigtig mange tilbud og fondsmidler til naturfagene. Og som idrætslærer ved jeg også, hvor stor en betydning Skolernes Motionsdag har for faget. Her har sprogfagene måske tidligere været lidt glemt og gemt væk. Derfor er det godt, at vi viser eleverne, at sprogfagene er lige så vigtige som de andre fag”.

En anden fordel ved Skovvangskolens sprogprofil er, at den er med til at give retning i undervisningen, mener Bjarne Czeloth.

“Strategien gør min egen undervisning synlig. Jeg kan se, om jeg lever op til det, som vi fælles har skrevet, at vi gerne vil”, siger han.

Han understreger også, at det er vigtigt at have en ledelse, der bakker op om den ekstra indsats, det kræver at prioritere sprogfagene på den måde, som man gør på Skovvangskolen.

“Ledelsen skal have fingeren på pulsen og forstå, hvad det er, vi arbejder med. Og den skal have lyst til at give resurser. Man kan ikke bare sige, at man prioriterer det. Der skal være handling bag ordene”.