Af Hans Zybura
Diskette med enkeltlicens 98 DEM,
med skolelicens 355 DEM
Lingua Consult, telefon 9899 6241
Disketten 'Zarb' og den medfølgende vejledning gør det muligt for læreren at fremstille sine egne opgaver til tysk. Man udvælger sin tekst og kan efter nogen øvelse hurtigt og let fremstille egne øvelser, som kan få eleverne til at arbejde fordybende med ord og grammatik.
Disketten indeholder nogle nye funktioner til Microsoft Word, som gør, at man kan udarbejde forskellige gåder, ændringer af teksten, hulopgaver, multiple choice, opgaver i verber med mere. Alt dette lover forfatteren af programmet, og mine stikprøver bekræfter, at det er lige til at gå til, hvis man selv skriver sin tekst ind i programmet. Vil man derimod arbejde med en allerede færdig tekst, har man brug for en scanner med et godt OCR-program, som kan omdanne skreven tekst til elektronisk form.
Systemkravene er en computer med Microsoft Word for Windows i version 6.0 til 8.0 eller en Macintosh med Word fra version 6.01. Installationen af 'Zarb' på min Windows 98-computer var lidt besværlig.
'Zarb' kan give mange gode arbejdsmuligheder til både lærer og elever, hvis man synes, at arbejdsmåden passer ind i ens tyskundervisning.
Karen Porsborg Nielsen
Tysk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.