Stridspunktet er Egitim-Sens ord i vedtægerne om, at minoritetselever har ret til undervisning på deres modersmål og til at pleje deres egen kultur.
Lærerforenings- og ambassaderepræsentanter fra mange EU-lande, blandt andet hovedstyrelsesmedlem i DLF, Peter Hess-Nielsen, overværede retsmødet i Ankara den 15. september, hvor dommeren afviste sagen og dermed reddede fagforeningen med 200.000 medlemmer fra opløsning. Men trods det massive udenlandske pres, vil den tyrkiske rigsadvokat ikek acceptere domstolens afgørelse og har anket. Et nyt retsmøde vil finde sted den 10. december.
Den internationale lærerorganisation EI er til stede ved Egitim-Sens kongres i denne weekend for for at udtrykke sin solidaritet med den tyrkiske lærerforening. EI har også skrevet til den tyrkiske præsident, til premierministeren og til den tyrkiske justitsminister og opfordrer i en indtrængende appel sine medlemsorganisationer til at skrive til deres lokale regeringer og direkte til de tyrkiske myndigheder med støtteerklæringer til Egitim-Sen.
En ny lov om foreningsfrihed, som blev vedtaget i Tyrkiet i juli, vil reducere statens mulighed for at blande sig i fagforeningsanliggender. Men den tyrkiske præsident har nedlagt veto imod loven, som derfor endnu ikke er trådt i kraft.
Tyrkiet prøver igen at få lukket lærerforening
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.