Tusindvis af unge tager folkeskolefag om

Voksenundervisningen koster samfundet omkring 180 millioner kroner. Tallene stammer fra en analyse, som analyseinstituttet Agenda har lavet for Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Administrerende direktør i DA Jørn Neegaard Larsen er rystet.

"De kan ikke læse og forstå en simpel tekst, og de kan ikke finde mening med tal og diagrammer. Det er en falliterklæring, at det er nødvendigt at bruge efteruddannelsessystemet til at gentage folkeskoleundervisningen i så massivt et omfang, som det er tilfældet", siger han til Berlingske Tidende.

Han foreslår, at flere elever dumper i folkeskolen, som om nødvendigt skal holde på eleverne til de er 18 år.

"Så mærker skolen og de unge, at det har en konsekvens".

VUC: Mange faktorer er i spil

VUC i Roskilde er et af de steder, der hvert år modtager et stort antal unge, der vil lukke huller i deres folkeskoleviden. Her er forstander Anette Holst ikke overrasket over tallene.

"Man har jo i mange år spået, at når uddannelsesniveauet stiger, og der ikke er nogen, der kun har syv års skolegang længere, så må VUC-forløbene på folkeskoleniveau uddø. Men det er de ikke. De er faktisk de sidste år vokset mere end nogensinde – blandt andet fordi de er blevet adgangsgivende til en HF", siger hun til folkeskolen.dk

Anette Holst peger på, at der er mange faktorer, der skal tages højde for, hvis man skal forsøge at forklare det store antal elever, der forlader folkeskolen uden at have de basale faglige færdigheder på plads. Blandt andet at specialundervisningen er blevet et kommunalt anliggende efter strukturreformen. Hun vil dog ikke pege på noget specifikt, som folkeskolen kan gøre anderledes.

"Det skal jeg ikke gøre mig til ekspert på. Det skal jo også retfærdigvis siges, at mange af dem, der kommer til os, har været skoletrætte og umotiverede, mens de gik i folkeskole, hvor de efter et par år hvor de har arbejdet eller andet, er blevet mere motiverede. For mange, der har det svært i livet, kan det være en fordel at være blevet en to-tre år ældre", siger hun.

Skolelederne og forældrene uenige om ansvar

Også Skoleledernes formand Anders Balle peger på elevernes manglende motivation og støtte hjemmefra som forklaring.

"Det store problem er, at vi har en for stor gruppe af unge mennesker i skolen, som ikke er motiverede til at ville lære noget. De har ikke den fornødne opbakning hjemmefra, og hvis ikke de har det, kan vi som folkeskole ikke magte den opgave alene", siger han til Berlingske Tidende.

Det giver formanden for forældreforeningen Skole og Samfund, Benedicte Ask Skotte, ikke meget for.

"Forældrene er ikke årsagen til at 12.000 elever hvert år skal tage fag på voksenuddannelsen på niveau med folkeskolen, det er skolens ansvar at eleverne lærer det de skal gennem de 10 år i folkeskolen! Det skal slås fast! Forældre skal ses som en samarbejdspartner, ikke som den ansvarlige i samarbejdet, deterfolkeskolen!", skriver hun på foreningens hjemmeside.

Det er typisk mere end ét fag de unge har behov for at få et fagligt løft i. I gennemsnit deltog hver ung deltager på Almen Voksen Uddannelse (AVU) og Forberedende Voksen Uddannelse (FVU) sidste år i 2,7 fag.