Tusindvis af naturfagslærere uden linjefag

På sigt skal alle lærere være linjefagsuddannede i de fag, de underviser i, lover regeringen. Men foreløbig er virkeligheden anderledes. En undersøgelse fra 2006 viser, at næsten hver anden lærer i natur/teknik underviser i faget uden at have linjefag eller tilsvarende kompetencer. I geografi er det hver tredje og i biologi og matematik hver femte lærer, der mangler fagkompetencerne. Samtidig er 2.000 lærerstillinger i dag besat af mennesker helt uden læreruddannelse.

Månedsmagasinet Undervisere bringer i denne måned et tema til de lærere, som står uden en faglig ballast i et linjefag, som står helt uden læreruddannelse, eller som er nyuddannede og for første gang skal prøve at omsætte seminariets teori til en vedkommende undervisning for meget forskellige elever.

Skolelederne må også gerne læse med. Lederne, der skal sørge for at give de dårligt funderede lærere rygstød og mulighed for at levere en undervisning, der lever op til Fælles Mål.

Lærere, som underviser i et fag, de ikke har linjefag eller tilsvarende i, bruger typisk langt mere tid på forberedelse end de lærere, som har linjefaget, fortæller Mikael Scheby, der holder kurser for natur/teknik-lærere. Ud over følelsen af ikke at være fagligt rustet kan det også gøre undervisningen uoverskuelig, at der ofte er brug for en del udstyr, som skolen måske ikke har.

Undervisere har set på best practice, på læringsstile, på fif til undervisning i naturfag, biologi, geografi og matematik uden linjefag og på, hvilke muligheder man har for at få materialer.

»Der skal være ro om den nye lærer, som skal undervise i et fag for første gang. Derfor skal der også stå et helt materiale klar til faget - og helst flere forskellige systemer, så læreren har noget at vælge imellem. Men det er ikke altid muligt«, fortæller skolebi­bliotekar Jørgen Kristensen. |