Da Rasmus Dyfort i foråret 2010 vendte tilbage til sin specialklasse, fik han tilknyttet en ledsager, som skal give ham medicin i tilfælde af et epileptisk anfald. Det er en dyr ledsagerordning, erkender forældrene Carsten Houmann og Anja Dyfort.
"Det koster ufattelig mange skattekroner at have en ansat til bare at holde øje med Rasmus. For os kunne det lige så godt have været lærerne på skolen, der skulle hjælpe ham, men det ville de ikke, og når de ikke ville, så måtte vi tage imod tilbuddet. Vores søn skal jo gå i skole", siger Carsten Houmann til Ekstra Bladet.
Kommunen bryder loven
15. januar i år fik forældrene at vide af skolechef Egon Agerlin, at deres hjerneskadede søn har gået ti år i skole og derfor ikke kan gå der efter sommerferien. Det fremgår af et bilag fra mødet, som Ekstra Bladet er i besiddelse af. De ti års skolegang tæller blandt andet to år i børnehaveklasse og det halvandet år, Rasmus Dyfort ikke modtog undervisning efter anfaldet i 2008.
Men ifølge jurist Svend Erik Gertz fra Undervisningsministeriets kontor for specialundervisning er Egedals begrundelse for at smide den 16-årige elev ud af skolen i direkte strid med folkeskoleloven.
"Om man har gået en klasse om flere gange eller har gået i skole i 11 år, så må man ikke smide en elev ud på den baggrund. I folkeskoleloven står der sort på hvidt, at man har krav på at få en 10. klasse, indtil man er 18 år", siger Svend Erik Gertz til avisen.
Kommunen nægter at bryde loven
Forældrene har klaget til kommunen, men den har ikke tænkt sig at ændre sin afgørelse i sagen. Skolechef Egon Agerlin nægter, at man bryder loven ved ikke at tilbyde eleven yderligere skolegang.
"Rasmus har gået i skole i over ti år, og det er det, han har ret til", siger skolechefen til Ekstra Bladet.
Trods retskrav nægtes 16-årig epileptiker mere undervisning i folkeskolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.