Trivselsmåling: Elevtrivslen fortsætter med at falde

Elevernes trivsel målt i den nationale trivselsmåling er på ny faldet. 86,1 procent af eleverne har svaret på en måde, som ifølge trivselsmålingen angiver 'høj trivsel'. I skoleåret 2022/2023 var det 87,5 procent af eleverne, der havde høj trivsel. I skoleåret 2015/16 toppede tallet med 93 procent, og i en årrække lå tallet omtrent ens år efter år, men falder altså nu for andet år i træk. Andelen af elever, der trives dårligt, er tilsvarende steget fra 12,5 procent i skoleåret 2022/2023 til 13,9 procent i 2023/2024.

Elevernes trivsel i 4.-9. klasse måles på fire indikatorer, som danner et gennemsnitligt trivselsmål. De fire mål er faglig trivsel, social trivsel, ro og orden og støtte og inspiration. Ligesom i øvrige år er trivslen lavest på indikatoren støtte og inspiration og højest på social trivsel. Men trivslen går nedad på alle indikatorer.

En evaluering af selve trivselsmålingsskemaet og opbygningen af indikatorerne viste allerede for seks år siden problemer med målingen, men hidtil har Børne- og Undervisningsministeriet og de siddende ministre holdt fast i at bruge det samme spørgeskema år efter år. I den politiske aftale om et kvalitetsprogram for folkeskolen er folkeskoleforligskredsen imidlertid aftalt blevet enige om at drøfte de af Trivselskommissionens anbefalinger, som har relevans for folkeskolen, herunder kommissionens overvejelser om målingen af børn og unges trivsel. Det sker, når Trivselskommissionen har afleveret sine anbefalinger sidst på året.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye hæfter sig dog først og fremmest ved, at størsteparten af elevene fortsat udviser høj trivsel:

"Det er dejligt, at mange folkeskoleelever generelt er glade for at gå i skole. Men det skal endnu flere være i fremtiden. Med den nye folkeskoleaftale får eleverne flere valgfag og mere valgfrihed, og samtidig letter vi antallet af prøver. Det er alt sammen vigtige tiltag for elevernes trivsel, dannelse og faglige udvikling", siger han til uvm.dk