Fristen har været kort. Derfor tror læringskonsulent i Undervisningsministeriet Søren Bechmann, at kun tre skoler har tilmeldt elever til forsøgsprogrammet, hvor elever kan tage forsøgssprøve i musik.
"Vi kommer lynhurtigt forbi den periode, hvor skolerne har planlagt næste skoleår. Mange skoler havde allerede planlagt skoleåret, så prøveperioden ikke er kommet i spil. ", siger Søren Bechmann, som er uddannet lærer og cand.pæd i musikpædagogik. Han håber, der kommer flere skoler til næste skoleår.
Undervisningsministeren ønsker forsøg med talentklasser i musik
Prøvevejledning kan ændres
Undervisningsministeriet har tidligere forsøgt at søsætte en forsøgsprøve i musik, men kun en skole har indtil nu afholdt prøven i musik for fire år siden. Dengang havde ministeriet ikke udarbejdet en prøvevejledning, fortæller Søren Bechmann.
"Det kan godt tænkes, at det er en af grundene til at deltagelsen ikke var så stor. I år har vi forsøgt at lave en prøvevejledning, og tilmeldingerne kom hurtigere", fortæller Søren Bechmann.
Skolerne, der har tilmeldt sig, har modtaget forsøgsprøvevejledningen, som prøverne vil kører efter til sommer.
"Hvis skolerne har forslag til ændringer,går vi gerne i dialog . Det er en forsøgsprøve, men der skal være en plan for, hvad det er, de konkret gør".
Toårigt forsøg med prøve i billedkunst
Prøveforløb
Prøverne til sommer er planlagt sådan, at eleverne, som vælger at gå op i musik, trækker et bredt emne som eksempelvis disko, støttesange, Melodi Grand Prix eller hip hop.
"Eleven får op til syv undervisningsgange til at arbejde med emnet. Man skal spille eller synge, som man bedst kan få det til at passe med emnet, men det er ikke et krav. Så kommer censor, og eleven spiller eller synger i gruppe eller alene fem minutter. Bagefter går man ind og snakker om det lodtrukne emne, man har".
Søren Bechmann fortæller, at emnerne i prøven i musik er lagt meget bredt op.
"Eleverne trækker ikke kvintcirklen eller guitarakkorder, det er et bredt emne. Alle skal kunne være med".
Tre skoler sender elever til forsøgsprøve i musik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.