Redaktøren af den grønlandske lærerforenings blad Ilinniartitsisoq opfatter den nye landstingsforordning som dobbeltmoralsk. For ganske vist er der indført rygeforbud for alle offentlige bygninger. Men i de fleste af bygningerne må der gerne indrettes et særligt rygerum - det må man bare ikke på skolerne:
"Hvis man argumenterer det totale rygeforbud i skolerne ud fra, at lærerne skal være et godt eksempel overfor børnene hvad regner de så med, at de skal være i Hjemmestyret? Det dårlige eksempel?", spørger Brian Karstensen i det nyeste nummer af bladet.
Selv på skolerne er der dog en enkelt dispensationsmulighed, nemlig ved festlige lejligheder. Der er ingen decideret sanktion knyttet til forordningen, men ifølge bladet kan det få ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis rygeforbudet overtrædes.
Totalforbud mod rygning i grønlandske skoler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.