Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Tosprogede

Mellem gode mennesker

Ellen Widding
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

- et undervisningsmateriale om kulturmøder

i Danmark

Af Peter Hauge Jensen, Peter Morell og Ole Ravn

223 sider, 180 kroner

Systime

Antologien er en guldgrube af inspiration og oplysninger til seriøst at arbejde med en aktuel problematik i folkeskolens ældste klasser.

På forskellig måde behandler samtlige tekster emnet kulturmøder. Bogen er beregnet til undervisning i dansk i de gymnasiale uddannelser. Da problemstillingerne rækker ud over det rent danskfaglige, er bogen også velegnet i forbindelse med tværfagligt samarbejde og projektarbejde.

Teksterne i de tre første kapitler behandler følgende: Det første møde mellem immigranter og danskere, dagligdagen i Danmark og kulturmødet i bredere perspektiv. Teksterne, noveller, uddrag af romaner og digte, er skrevet af kendte forfattere, såvel fra andre lande som fra Danmark. Til disse kapitler er der forslag til arbejdsopgaver, til projektarbejde og til mere specifikke temaer, som for eksempel kærlighed på tværs af kulturer.

Herudover har bogen tre teoretiske artikler, der ud fra forskellige synsvinkler perspektiverer kulturmødet og den dermed forbundne problematik, samt forslag til, hvilke af de skønlitterære tekster der kan anvendes som dokumentation for problemerne.

Der er taget højde for det danskfaglige ved at give forslag til, hvordan man ud fra teksterne kan arbejde med de litterære genrer og med varierede øvelser i skriftlig fremstilling.

Endelig indeholder bogen, foruden oplysninger om forfatterne og teksterne, en udmærket annoteret liste med forslag til videregående læsning og brug af film, såvel fiktionsfilm som dokumentar- og debatfilm.

Bogen har et godt layout og er gennemillustreret med både fotografier, tegninger, tegneserier og reklame- og annonceillustrationer - en oplagt ide til billedbeskrivelse.

I tilknytning til antologien er oprettet en website (www.systime.dk, søg på titlen) med supplerende oplysninger, links til relevante organisationer og et bredt udvalg af sagprosatekster. Kort sagt, en oplagt bog til skolebiblioteket.

Ellen Widding

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tosprogede

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS