Tom Egholm er død

Tidligere næstformand Tom Egholms liv sluttede urimeligt tidligt, han døde den 30. juni efter længere tids sygdom. Tom ville være blevet 53 år i juli.

For tre år siden fejrede vi Toms 50-års-fødselsdag. En dag, hvor de mange venner, kammerater og 'forretningsforbindelser' mødte op og viste Tom, hvor stor pris de satte på hans engagement, interesse og loyalitet - egenskaber, der var karakteristiske både i privatlivet og i de hverv, der fulgte med posten som næstformand i Danmarks Lærerforening.

I Toms mange nationale og internationale samarbejdsrelationer var skudsmålet altid det samme: Tom kunne man regne med og stole på. Hele hans arbejde i og for DLF var præget af, at det altid var det egentlige mål, medlemmernes ve og vel, der var styrende. Han forfaldt aldrig til - og kunne ikke drømme om - at promovere sin egen person.

Tom var en politiker, for hvem det personlige element altid var med. Han var næstformand i en periode, som mange medlemmer oplever som omskiftelsernes periode på både løn- og arbejdstidsområdet, og hans sigtemål var altid at forbedre og sikre medlemmernes vilkår i det daglige arbejdsliv. Tom var hele tiden bevidst om forpligtelsen til at tænke længere end til lige den nærmeste fremtid, og i hele sit arbejde formåede han at inddrage de tendenser og perspektiver, der har så stor betydning for skolen og lærerne.

Tom var en meget seriøst arbejdende politiker, men aldrig kedelig. Den tørre humor og glimtet i øjet var altid med, også i de sociale sammenhænge, som han nød og var en skattet deltager i. Også i de sammenhænge var Tom med til at lægge grunden til megen god udvikling til gavn for foreningen.

Tom var en altid nærværende og god ven, der kerede sig om vores ve og vel, og ofte talte vi om Toms egne tre dejlige unger, som altid var tæt på ham og med i hans liv - også når den fysiske afstand af og til var stor.

Toms død efterlader os med en stor sorg og med en fornemmelse af, at det er ganske unfair. Men den efterlader os også med mindet om en kammerat, der gav så meget videre.

Æret være Toms minde.

Anni Herfort Andersen og Hans Ole Frostholm