Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Tørnæs godkender kanon med obligatoriske forfatternavne

Undervisningsminister Ulla Tørnæs godkendte i dag den liste over 14 forfatterskaber plus folkeviser, som alle danske skoleelever fremover skal stifte bekendtskab med i løbet af deres skoletid.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
23. september 2004, kl. 15:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den fælles kanon for folkeskolen og de gymnasiale uddannelser kommer til at bestå af 14 forfatterskaber plus folkeviserne. Dertil kommer en liste over forfatterskaber, som kanonudvalget anbefaler, at folkeskoleeeleverne møder i skolen og en anden liste over forfatterskaber, som anbefales til gymnasierne.

Fælles kanon for gymnasiet og folkeskolen

Folkeskolens interview med Jørn Lund

"Vi skulle lave en 'vejledende kanon'. Det kan man ikke. En kanon er en rettesnor - et tekstudvalg som skal gennemgås", siger formanden for kanonudvalget, professor Jørn Lund, til fagbladet Folkeskolen.

De 14 medlemmer af udvalget blev hurtigt enige om, hvad han betegner som et politisk kompromis mellem offentlighedens ønske om både frihed og binding. Han håber nu, at også skoleforligspartierne tager sig tid til at læse rapporten og vil komme fagfolkene tilsvarende i møde. Det har undervisningsministeren altså gjort til trods for, at hun på forhånd afviste en bindende kanon:

"Vi havde diskussionen om bindende læseplaner for to år siden, og det var der ikke politisk flertal for. Men denne liste over forfatterskaber er ikke en bindende læseplan. Det er en særdeles velargumenteret rapport, udvalget har afleveret, og jeg lægger vægt på, at der nævnes forfatterskaber og ikke konkrete værker, og at listen ikke er udtømmende", siger undervisningsminister Ulla Tørnæs. Hun vurderer ikke, at indførelsen af den nye litterære kanon kræver en ændring af folkeskoleloven. I stedet vil hun ved hjælp af en bekendtgørelse skrive listen ind i de bindende slutmål for folkeskolen, ligesom den skal skrives ind i de nye læseplaner for gymnasiet.

"Der kommer ikke til at stå, at det er forfatterskaber, der skal læses - der kommer til at stå, at man skal stifte bekendtskab med dem", sagde Ulla Tørnæs på dagens pressemøde mellem Tøjhusmuseets gamle kanoner. Hun bekræftede, at en ekskursion til en Holberg-forestilling i Det Kongelige Teater vil være tilstrækkeligt til at leve op til kanonens krav om, at eleverne skal møde Holberg.

Der er link til rapporten og den nye kanon øverst til højre for denne nyhed. Desuden er der link til det interview med Jørn Lund, som bringes i Folkeskolen i næste uge.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tørnæs godkender kanon med obligatoriske forfatternavne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS