De senere år har der været igangsat et hav af læseprojekter og -indsatser på både nationalt og lokalt plan, hvis formål har været at vende den måske største læsekrise i skolehistorien.
Men hvad sker der, når projekterne er afsluttet og hverdagen indfinder sig? Er der skabt varige, mærkbare forandringer? Og kan det lade sig gøre at holde læsegejsten oppe? Det hører vi ikke så tit om.
Men spørger man på Skibet Skole i Vejle Kommune er svaret ja. I 2019 blev skolen tilmeldt et to-årigt læselyst-projekt som led i en national læseindsats. Skolen fik 50.000 kroner i projektstøtte. En fjerdedel måtte bruges til indkøb af nye bøger, og ellers havde skolen frie tøjler til selv at forme projektet, der endte med at have faglig læsning som tema.
Her godt seks år efter er mange af de ting, der blev sat i gang dengang, blevet hverdag. Det gælder ikke kun konkrete initiativer, men også kulturen omkring skolens læse- og skriveindsatser, lyder det fra Helle Stangerup, der var med i projektet fra starten og også har været med til at holde det ved lige. Hun er skolebiblioteksvejleder 14 timer om ugen, og derudover underviser hun i historie og kristendomskundskab på skolen, der har et almenspor fra 0.-6. klasse og en specialafdeling med udskoling.
”Projektet skabte også grobund for, hvordan vi som vejledere begyndte at arbejde sammen og stadig gør det i dag,” siger hun og fortæller, at de som noget af det første etablerede et læseudvalg, som stadig består.
Her sidder Helle Stangerup sammen med blandt andre læsevejleder Jette Kristensen, som hun har haft et tæt samarbejde med lige siden starten. Derudover sidder der yderligere to læsevejledere og en afdelingsleder.
Det formaliserede samarbejde mellem skolebibliotek, vejledere og ledelse har været afgørende for, at de har kunnet fortsætte indsatserne, mener Helle Stangerup. Men også, at de under hele projektet gik meget systematisk til værks. Ikke mindst takket være Jette Kristensen.
”Hun sørgede for, at der løbende blev lavet udførlige indsatsplaner, som der blev fulgt op på, og hvor vi gennem hele projektet dokumenterede, hvad vi havde gjort, hvordan det gik osv. Hvis man ikke gør det, kan man ikke evaluere det efter to år.”
I dag har de en ’indsatskalender’, som er integreret i skolebibliotekskalenderen, så der er overensstemmelse mellem skolens overordnede læse-skriveindsatser og bibliotekets booktalks, udstillinger, materialer osv.
Talte ikke samme sprog
I starten af projektet blev de også bevidste om, at de ikke helt talte samme sprog om faglitteratur i læseudvalget.
”Læsevejlederne har deres eget sprog for det og bruger nogle fagbegreber, som jeg for eksempel ikke kendte som skolebiblioteksvejleder. Det er jo spændende at møde de forskellige fagligheder, men hvis vi ikke var helt skarpe på genren, så var der nok også nogle af vores kollegaer, der ikke var det,” siger Helle Stangerup.
Derfor inviterede de alle medarbejdere til et oplæg om faglig læsning, og alle teams fik bogen 'Broen til fagsproget', som er målrettet undervisere i alle fag.
Jeg opdagede jo, at ’hov, der sidder faktisk rigtig mange brugere af skolebiblioteket, som jeg ikke rammer ved kun at snakke om skønlitteratur'
Helle Stangerup Lærer og skolebiblioteksvejleder
”Det gør, at alle lærere i dag har et fælles sprog for faglitteratur og ved, hvad vi snakker om,” siger hun.
De havde også besøg af børnefagbogsforfatter Helle Hinge, som gav alle eleverne på mellemtrinnet og nogle i specialafdelingen en indføring i fagbogsuniverset. Et initiativ, de ville elske at gentage, men det er der ikke økonomi til p.t.
Alle mand på dæk
I projektperioden holdt Skibet Skole to årlige læsedage for hele skolen og en årlig læsedyst, hvor eleverne blandt andet skulle læse 40.000 bogsider tilsammen på fire uger.
Både læsedage og læsedyst er noget af det, skolen har holdt fast i. Hvert år ved skolestart bliver læseudvalget – som i dag er et læse-skriveudvalg – enige om, hvad temaet for læsedagene skal være det pågældende år.
Læsedagene retter sig mod alle fag, og alle lærere er derfor engageret. Helle Stangerup understreger, at det kun kan lade sig gøre, fordi ledelsen er med.
”Vi er alle mand på dæk, og det er jo faktisk ret dyrt for skolen. Men det er en prioritering, for det fungerede rigtig godt under projektet, så det er noget vi vil blive ved med,” siger hun og tilføjer, at det er vigtigt for at lykkes, at alle kollegerne er fagligt godt klædt på og føler ejerskab til indsatserne.
Opdrager børnene til at låne faglitteratur
At projektet skulle handle om faglitteratur, var Helle Stangerup i starten ikke helt vild med. Men også her har projektet gjort en forskel, fortæller hun.
”Min første skepsis handlede om, at jeg ikke selv brænder for faglitteratur. Hvis jeg skal læse faglitteratur, er det, fordi det er nødvendigt i forhold til mit fag. Når jeg skal vælge en bog til en hyggelig læsestund, så vælger jeg skønlitteratur,” siger Helle Stangerup, der af samme grund altid lavede booktalks om skønlitteratur tidligere. Men det ændrede sig.
”Jeg opdagede jo, at ’hov, der sidder faktisk rigtig mange brugere af skolebiblioteket, som jeg ikke rammer ved kun at snakke om skønlitteratur.’ Samtidig gik det op for mig, at halvdelen af biblioteket jo består af fagbøger, og dem skal jeg da også stille skarpt på. Så jeg måtte rykke mig som fagperson. Jeg skal jo rumme alle brugere, og det fik jeg øjnene op for i projektet.”
I dag arbejder hun langt mere systematisk med at ’opdrage’ børnene helt fra børnehaveklassen til at låne forskellige genrer på biblioteket.
”I indskolingen skal de låne fire bøger med hjem om ugen, og det skal være en eventyrbog, en billedbog, en billedfagbog og en letlæsebog. Det er for at være sikker på, at de ikke alle sammen går hjem med en 'Sallys far'-bog, for så bliver de aldrig udfordret i deres læsning.”
Drengene er vilde med fagbøger
Et af målene med projektet var også at få flere drenge til at læse. De havde en oplevelse af, at de haltede bagefter pigerne. Derfor lavede de en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, som bekræftede billedet.
”Men da vi fik sat fokus på faglitteratur, kunne vi se, at der var nogle drenge, der bare syntes, det var megafedt,” siger Helle Stangerup.
Noget af det, de gjorde helt konkret, var at gøre fagbøgerne mere tydelige og tilgængelige. De havde ikke tidligere udstillet bogforsider på biblioteket, men i forbindelse med projektet anskaffede Helle Stangerup omkring 200 bogstøtter, som fagbøgerne kunne stå på.
”Jeg har læst et sted, at en bogforside siger meget, og er den kedelig, gider eleverne faktisk ikke at læse bogen. Så efter at bøgerne kom på display, røg der så meget over disken,” siger hun og fortæller, at bogstøtterne var en relativt stor post i budgettet.
”Men jeg synes, de er det hele værd, for vi har brugt dem alle sammen lige siden. Og jeg kan se, at fagbøgerne stadig er vildt populære. Der er virkelig rift om dem.”
”Det er jo startet med projektet”
Sammen med kollegaen Jette Kristensen har Helle Stangerup nogle gange været ude at fortælle om projektet. Blandt andet var de på skolebibliotekskonferencen Blæst i oktober i år.
”Det er faktisk lidt sjovt, for på et tidspunkt, hvor vi forberedte et oplæg, kiggede vi på hinanden og sagde ’hov altså, alle de her ting gjorde vi faktisk ikke før projektet, og nu gør vi dem bare uden at tænke over det.’ Vi holder læsedage, vi stiller bøger op, så man kan se fronten, jeg præsenterer fagbøger i booktalks, jeg får eleverne til at tage både fagbøger og skønlitterære bøger med hjem, og vi arbejder med faglig læsning – og nu også skrivning i alle fagene. Så på den måde er der nogle ting, hvor vi synes, at det er bare sådan vi gør på Skibets Skole, men det er jo startet med projektet.”
Toårigt læselyst-projekt har fået langvarig effekt på skole i Vejle
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.