Tre år i træk har OECD peget på Danmark som landet, der skiller sig ud internationalt ved i meget stort omfang at lade nyudklækkede studenter stå for undervisningen i folkeskolen.
”20 procent af undervisningstimerne bliver varetaget af ikkelæreruddannede, og det har været stigende i årevis,” siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen forud for DLF’s kongres tirsdag og onsdag denne uge.
”Det er jo noget, vi har gjort opmærksom på i masser af år, men jeg synes ikke, vores arbejdsgiverpart har været tilstrækkeligt villig til at finde løsninger. Også i forhold til, at der jo findes en bestemmelse i loven, der siger, at man skal have en læreruddannelse for at undervise i folkeskolen.”
Jeg oplever faktisk et momentum nu
Gordon Ørskov Madsen Formand for Danmarks Lærerforening
Derfor er hovedemnet for dette års kongres uddannede lærere i folkeskolen.
Lærerforeningen har inviteret både undervisningsminister Magnus Heunicke og Peter Rahbæk Juel, formand for de kommunale arbejdsgiveres forening, KL, som gæstetalere på kongressen i Nyborg. Håbet er, at netop målet om uddannede lærere i alle elevernes timer får en vigtig plads, når skolens parter snart skal i gang med at forhandle en såkaldt trepartsaftale.
”Jeg oplever faktisk et momentum nu. Regeringen har rejst dagsordenen i sit regeringsgrundlag, og på vores kongres sidste år lagde den daværende skoleudvalgsformand fra KL også op til at gøre en indsats sammen med os for at rekruttere og fastholde lærere,” siger Gordon Ørskov og understreger, at lærernes arbejdsvilkår er et vigtigt element i at tiltrække uddannede lærere til skolen og skal være en vigtig del af trepartsdrøftelserne.
Vil spare millioner på færre kongresser
Foruden det store dagsordenspunkt om flere uddannede lærere i folkeskolen og gæstetalere skal DLF-kongressen på Hotel Nyborg Strand også tage stilling til flere forslag til ændringer i Danmarks Lærerforenings vedtægter.
Hovedstyrelsen foreslår blandt andet, at DLF fremover kun holder kongres i ulige år – medmindre der skal opstilles overenskomstkrav i et lige år, som der faktisk skal i 2028.
De år, der ikke holdes kongres, vil man kunne spare otte-ti millioner kroner, som vil kunne bruges til andre indsatser i foreningen.
Der har tidligere været flertal i kongressen for toårig kongresfrekvens, men ikke de to tredjedeles flertal, som en vedtægtsændring kræver.
Delegeret: Hvor er løn og arbejdstid?
På Lærerforeningens kongres for to år siden havde Henning Brusgaard fra Egedal Lærerkreds på Sjælland stillet et forslag, der skulle gøre det lettere for almindelige medlemmer at få et punkt på dagsordenen.
Forslaget fik ikke mange stemmer, men alligevel har han valgt at stille et næsten identisk forslag på dette års kongres. Hvis det bliver vedtaget, kan 15 delegerede eller 60 menige medlemmer fordelt på to lokale kredse kræve et punkt optaget.
”At hovedstyrelsen nu foreslår kongres hvert andet år gør det endnu mere aktuelt,” mener Henning Brusgaard.
”Jeg vil gerne have det igennem, så det bliver lettere at supplere hovedstyrelsens dagsorden,” siger han.
Oprindeligt stillede han sit forslag i frustration over, at en evaluering af arbejdstidsaftalen fra 2020, A20, ikke var på kongressens dagsorden. Og han har det ret meget på samme måde denne gang:
”Løn og arbejdstid er jo fuldstændig fraværende på dagsordenen - det må jeg indrømme, kom som en overraskelse for mig,” siger Henning Brusgaard.
Han har i mellemtiden besluttet sig for selv at stille op til hovedstyrelsesvalget næste år - bl.a. for at styrke kongressens indflydelse.
Tirsdag holder lærerne kongres: Her er de største emner
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.