Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Uskolet

Tips: Sådan får du mere autoritet som lærer

Foto: Oliver Seppo
Morten Riemann
Start debatten
14. oktober 2022, kl. 00:00
Start debatten

1. Når I på læreruddannelsen i det kommende fag “livsoplysning” bliver bedt om at sætte jer i grupper, så se, hvordan underviseren reagerer, hvis I for eksempel svarer: Næ, vi gider ej. Eller: Det kan du selv gøre. Eller: Din mor.

2. Autoritet og myndighed handler om at hvile i sig selv. Så: Gør det.

3. Vær tydelig i din rammesætning. Der er bare så meget mere power i et nej end i et ja.

4. Overvej, om din Hello Kitty-rygsæk sender det rette signal.

5. Prøv at holde mængden af spinat mellem tænderne på et absolut minimum.

6. Den fysiske fremtoning betyder mere, end du tror. Er du lidt klejn af statur, kan et par ganske almindelige stylter ofte hjælpe til at tydeliggøre magtforholdet.

7. Placér for at indgyde respekt altid på katederet: vandflaske, bibel, femlitersdunk med proteinpulver.

8. Performative elementer som stemmeføring, toneleje og retorik er afgørende. Tal med rolig stemme og kontrolleret vejrtrækning, når du beder Jonas om i det mindste at tage fødderne ned, lægge den lighter væk og støje mindre med flæskesværene, mens I læser “Alfred og gabestokken”.

9. Det handler ikke om autoritet, men om autenticitet, er der nogle, der siger. Lyder klogt. Ved ikke helt, hvad det betyder.

10. Bare sørg for at være mere gammel og erfaren og ligeglad.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tips: Sådan får du mere autoritet som lærer

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS