Det er et netværk af tillidsvalgte fra forskellige organisationer, der har taget initiativ til debatmødet. Alle organisationerne er medlem af forhandlingsfællesskabet for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO).
Dorte Lange fra Søllerød Lærerforening er blandt initiativtagerne. Hun glæder sig over, at over 60 tillidsrepræsentanter fra ti forskellige organisationer har tilmeldt sig mødet.
"Det er første gang, vi kommer så bredt ud. Vi forventer at få skubbet en diskussion i gang i flere fora. Og på den måde síkre os på, at vi er enige om målet - nemlig, at vi skal have et nyt lønsystem i 2005. Det er en måde at få lagt pres på vores egne forhandlere", siger Dorte Lange.
Netværket af tillidsvalgte har skrevet et forslag til, hvordan de ønsker lønsystemet skal se ud efter 2005. Heri står blandt andet, at der "ved overenskomsten i 2005 bør gøres op med myten om, at der er penge i Ny Løn". Derfor mener de tillidsvalgte, at et fremtidigt lønsystem først og fremmest skal udvikle reallønnen via centrale aftaler.
Medlemmerne af netværket ønsker også at få finansminister Thor Pedersen med ved forhandlingsbordet, når overenskomstforhandlingerne går igang. På den måde, håber de, at KTO kan få mere indflydelse på den økonomiske ramme for forhandlingerne.
Tillidsrepræsentanter kæmper for ændret lønsystem
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.