Tilfredse medarbejdere

Lærerne har fået mere tid til pædagogik, lederne har fået mere tid til at lede, og skoleforvaltningen har fået fred til at koncentrere sig om det fremadrettede arbejde på kommunens tre skoler.

»Aftalen er god, fordi alle får fred og ro til de pædagogiske tanker. Man skal ikke bruge energien på at tælle timer«, siger Skibby Kommunes skole-, kultur- og fritidskonsulent Conni Haugbølle.

I Skibby har ingen lærere over 24 undervisningstimer. For hver undervisningslektion tillægges 45 minutter til pause, tilfældig forlængelse af mødevirksomhed og undervisning samt individuel forberedelsestid. Det er det, man kalder en til en. Derudover er der afsat 180 timer til samarbejde. Lærerne og børnehaveklasselederne får et »Skibby-tillæg« på 5.000 kroner per lærer.

»Det er et plus, at der på den måde er betalt for de skæve arbejdstider. Selvfølgelig betyder det, at lærere, der eksempelvis har flere lejrskoler, måske får lidt mindre, end de havde fået på en traditionel aftale, mens andre får lidt mere, men så slipper alle til gengæld for at bruge tid på at tælle timer«, siger Conni Haugbølle.

Aftalen er nogle steder anset for at være en dyr aftale, men det er der ikke umiddelbart belæg for at sige.

»Da kommunen indgik aftalen med den lokale kreds (Fjordkredsen) for to år siden, var udgangspunktet for forhandlingerne, at aftalen var udgiftsneutral, og det blev aftalen også«, siger Conni Haugbølle.

Formand for Fjordkredsen, Vivi Hansen, mener, at mange kommuner sagtens kunne indgå en aftale, der minder om Skib­bys.

»Da vi indgik den, handlede det om, at vi blev ved med at fylde småopgaver ind i forberedelsestiden, indtil en undervisningstime udløste en time. Den øvelse tror jeg mange kunne gøre med held«, siger Vivi Hansen.

Hun mener, at en af aftalens største styrker er, at kommunen ikke kan lægge flere opgaver ind, når aftalen først er gennemført.

Netop den del af aftalen har Skibby Kommune også bemærket.

»Den binder mange timer. Det er svært at finde timer til at lægge projekter ud på skolerne. Men det er et mindre problem, som vi ser på i samarbejde med lærerkredsen«, siger Conni Haugbølle.

mbtrier@dlf.org

Skibby model for en central aftale

Skibby-aftalen ligner meget den model, som DLFs formand Anders Bondo Christensen havde med til den forgangne måneds forhandlinger med KL. På det centrale plan kunne parterne i første omgang ikke blive enige. Derfor mødes de igen i februar måned. Men der er ingen chance for, at en ny central arbejdstidsaftale kan blive en realitet i 2004. De 23,6 millioner overenskomstkroner, der var lagt til side til efterårets arbejdstidsforhandlinger, kommer i stedet ud som en lille stigning i undervisningstillægget fra august måned.