Det eneste, vi kan være helt sikre på i vort jordiske menneskeliv, er, at vi skal dø. Derfor er forholdet til døden et vigtigt emne i folkeskolen, fordi det giver os indsigt i nogle helt fundamentale træk i kultur og samfund uanset om det gælder en nutidig statsleder eller en sønderjysk bonde i 1700-tallet. Ved livets afslutning gør man regnskabet op og giver i en slags rollespil udtryk for, hvem afdøde var, og hvor han hørte til både religiøst og samfundsmæssigt.
Bogen rummer den første samlede fremstilling af dødens kulturhistorie i Danmark, og den er baseret på omfattende forskning og kildestudier. Med hovedvægt på landbosamfundet redegør den for menigmands forhold til døden, begravelsens skikke og ritualer samt kirkegårdens kultur og symboler fra 1700-tallet til i dag.
Det er en meget interessant bog, som virkelig kan fastholde læseren, og meget tankevækkende at studere mentalitetshistoriske holdningsændringer i forhold til døden som eksistensvilkår, omgang med lig, sjælens frelse, menneskeværd og sorgbearbejdelse. Bogen er inddelt i fire historiske perioder: 1780-1850: romantikkens panteistiske tro på alnaturen (symbolprægede gravmæler), 1850-1920: nationen, historien og den fortjente borgers udødelighed (borgerdyden), 1920-1980: positivis-me og nihilisme, som tillægger naturens cyklus en mulig evighed (de anonyme grave), 1980-1990erne: udfoldelsen af det enestående selv (de personlige og individualistiske gravmæler).
Brug bogen som lærerens baggrundsbog, og tag så eleverne med ud på kirkegårde, i kirker, krematorier og lokale museer. I Wien har man et begravelsesmuseum, som jeg har besøgt, måske er tiden inde til, at vi også får et i Danmark?
Til jord skal du blive
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.