Tiende i ungdomsskolen

Undervisningsministeren har udtalt, at tiende klasse skal være et supplement i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Et tilbud til de unge, som ikke er parate til at vælge ungdomsuddannelse. I det lys er det interessant at se evalueringen fra fire tiendeklasser i ungdomsskolen i Fyns Amt, hvor der blandt andet fokuseres på de unges faglige, personlige og sociale udvikling. Ungdomsskolernes Udviklingscenter har initieret en undersøgelse forestået af to akademikere. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, fokusgruppeinterview og selvevalueringsskemaer til elever og lærere ved Rosengård, Rising, Korsløkke og Dalum Ungdomsskoler. Et af emnerne, der belyses, er uddannelsesvejledningen og vejlederens betydning for de unges valg af fremtidig uddannelse. Her er resultatet, at det samlede billede af vejledningsindsatsens betydning er blandet. De unge bedømmer den daglige uformelle vejledning, de får gennem underviserne, som velfungerende. Vejledningen i forbindelse med den selvvalgte obligatoriske opgave og uddannelsesbogen er der gennemgående tilfredshed med, medens vejledningen omkring brobygningsforløbene er knap så tilfredsstillende. Tilfredsheden med den ordinære uddannelsesvejledning, der forestås af de egentlige uddannelsesvejledere, er derimod præget af organisatoriske forhold. De fire skoler deler sig i to grupper. Der hvor vejlederen er en fast del af skolens hverdag, er der stor tilfredshed med indsatsen. På de to skoler, hvor vejlederen ikke er til stede og kendt af eleverne, oplever disse, at samtaler om fremtiden og uddannelse bliver for overfladiske, da vejlederen ikke kender deres skolebaggrund godt nok. Det hører dog også med i dette billede, at indsatsen og værktøjerne er meget forskellige på de fire skoler. Fra aftalte to samtaler om året til den næsten daglige mulighed for vejlederkontakt. Fra adgang til edb-programmer i vejledningen og til ingen kendskab til hjælpeprogrammer. Fra forberedte spørgsmål som basis for vejledningssamtalen til arbejdet med de unges livshistorier og leverumsbeskrivelser, ligesom elevgrupperne er forskellige i sammensætning. Der er derfor mange faktorer at overveje i forhold til resultater og konklusioner. Alt dette giver en spændende mulighed for at diskutere den kommende indsats på tiendeklasseområdet i folkeskolen, på 10.-klasse-centre, i ungdomsskolen og hvem ved hvor. Rapporten er spændende læsning med stof til overvejelser over sammenhængen mellem undervisning og vejledningsindsats i 10. klasse.