
Lektiehjælp og faglig fordybelse bliver obligatorisk i folkeskolen i 2015, og dermed bliver behovet for undervisningsstøtte efter timerne i klassen italesat. Skolernes lektiehjælp får dog et dårligt ry, og det skaber en efterspørgsel blandt forældrene. GoKarakter og Dintutor.dk bliver stiftet i 2014, året efter kommer Elevakademiet og Zedubra til, og i 2016 kommer Studido ind på det danske marked. Markedet vokser, og der er store forventninger. Simon Væth

Ansigt til ansigt-lektiehjælp er udelukket under coronanedlukningerne i 2020, og forældrene viser ikke stor interesse for mere onlineundervisning. MentorDanmark er året forinden blevet opkøbt af Gyldendal, hvilket redder virksomheden, da den fra den ene dag til den næste mister 90 procent af sine kunder. GoKarakter, der året forinde skiftede navn til GoTutor, og bliver opkøbt af Egmont. My Academy og Studido ophører i Danmark i 2020, og et par mindre lektiehjælpsfirmaer bliver enten lukket eller opkøbt under nedlukningen. Simon Væth

MentorDanmark og GoTutor sidder på omtrent halvfems procent af markedet for lektiehjælp i 2023, anslår direktøren for MentorDanmark, Nicklas Kany. For første gang i årevis er der sorte tal på bundlinjen, fortæller han. GoTutor oplever vækst i omsætningen i disse år, men firmaet har stadig røde tal på bundlinjen, fortæller direktør Ruben Samuel Sørensen. Lektiemarkedet anno 2023 er ikke et lukrativt marked, fastslår begge direktører. Om markedet vokser i fremtiden, er der delte meninger om. De sidste ti procent af markedet er domineret af små firmaer og platforme, der skaber kontakt mellem lektiehjælpere og elever. Simon Væth
Tidslinje: Da lektiehjælp blev en dansk industri
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.