Tidlig læseindsats har kortvarig virkning

Danlæs-projektet på DPU har indsamlet læseprøveresultater fra 1.-4. klasser.

"Der er store forbedringer i resultaterne på 1. og 2. klassetrin. Men herefter ser forbedringerne ud til at klinge af, og i realiteten løser 3. og 4. klasseeleverne disse prøver på samme niveau, som eleverne gjorde det i 1987, før den store læsedebat", siger seniorforsker Jan Mejding, som selv under sig over resultatet.

Han peger på to forskellige mulige årsager til resultaterne.

Enten kan de være udtryk for, at de almindelige læseprøver ikke er differentierede nok, så man ikke opfanger, at de tidlige læsere faktisk er dygtigere.

Ellers også kan det være et resultat af, at skolerne fortsætter med at undervise efter de gamle skolebogssystemer, som ikke tager højde for, at elever kan læse tidligere.

"Hvis man følger et tidligere system, som ikke er tilpasset børnenes læsefærdigheder, er der jo ikke noget at sige til, at effekten klinger af", siger Jan Mejding til folkeskolen.dk

Kommunerne følger ikke op på læseinitiativer

Danlæs-analysen kan desuden fortælle, at debatten om læsefærdighed har fået 80 procent af kommunerne til at iværksætte initiativer til forbedring af læsefærdighederne inden for de seneste 10 år. Men kun godt 40 procent af kommunerne har fulgt systematisk op på effekten af initiativerne.

Der er forskelle på omkring et skoleår mellem børnene i de bedste og de dårligste kommuner. Så selv om der har været megen fokus på læsning, er der stadigvæk plads til forbedringer i kommunernes indsats for en bedre læseundervisning, lyder det i rapporten.