Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
PLC

Tesfaye melder ud: PLC skal hedde skolebibliotek igen

Det har en selvstændig værdi at undgå elitære og indforståede begreber, mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Foto: sanjeri
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
5 kommentarer
22. april 2025, kl. 11:32
5 kommentarer

11 år efter, at folkeskolereformen afskaffede ordet 'skolebibliotek' i folkeskoleloven og erstattede det med 'Pædagogisk Læringscenter' og seks år efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale undrede sig over udtrykket og kaldte det "unødvendig fremmedgørelse", melder børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i dag ud, at han vil have loven ændret, så læringscentret igen kommer til at hedde skolebiblioteket.

”Hvor mange elever og forældre ved overhovedet, hvad et pædagogisk læringscenter er for noget? Og helt uforståeligt bliver det, når det forkortes PLC. Hvad vi kalder skolens fag, lokaler og funktioner er ikke ligegyldigt. Det har en selvstændig værdi at undgå elitære og indforståede begreber og gøre det muligt for enhver at deltage i samtalen om skolens hverdag", siger Mattias Tesfaye på uvm.dk.

Børne- og undervisningsministeriet understreger, at planen ikke er at ændre i de centrale opgaver, der ligger i det pædagogiske læringscenter i dag.

Det pædagogiske læringscenter skal jævnfør loven blandt andet samarbejde med folkebiblioteket, stille undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yde vejledning i brugen heraf.

Mattias Tesfaye vil afskaffe bekendtgørelsen for de pædagogiske læringscentre og skrive de centrale funktioner og opgaver for skolebiblioteket ind i folkeskoleloven. Ministerens lovforslag vil blive sendt i høring i løbet af kort tid og fremsat til oktober.

5 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tesfaye melder ud: PLC skal hedde skolebibliotek igen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS