Tesfaye: Folkeskolen skal forhindre, at samfundet ender som nabokrig i kolonihaven

Mattias Tesfaye gik selv i folkeskole, da Skoledanmark blev rystet af en rapport, som sagde, at danske elever ikke var bedre til at læse og skrive end dem fra det caribiske land Trinidad og Tobago.

Chokket satte sig i hele skolesystemet, og politikere fik drejet lærernes fokus væk fra dannelse og over på præstationer, lød det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, der onsdag var gæst på talerstolen til Danmarks Lærerforenings kongres i København.

”Pludselig var det vigtigste at være klogere end kineserne. Det blev konkurrencestatens skole, og det har det nok været lige siden”.

Men, sagde ministeren, nu skal fokus tilbage på demokrati og dannelse. På at skabe livskloge og dannede mennesker, der kan reparere samfundets sprækker, som risikerer at blive til dybe kløfter.

”Jeg tror ikke, noget får større betydning end folkeskolen. Ingen anden institution har større potentiale for at skabe et fælles grundlag, et sted hvor samtalen kan starte”, sagde ministeren.

Inspireret af tv-serie

Mattias Tesfaye brugte den nye Tv2-serie ”Balladen om Kolonihaven” som eksempel på et splittet samfund, hvor den ene side kæmper for veltrimmede hække og smalltalk over en pilsner, og den anden side er ’Vild med vilje’ og hellere vil lege med deres børn. Forskelligheder, der i serien forvandler sig til en reel nabokrig.

”Vi skal være mere opmærksomme på samfundets sprækker, og at de ikke udvikler sig til store kløfter. Vi skal ikke ende som Trumps USA, Brexits England, eller som kolonihaveforeningen i Aalborg øst”, sagde ministeren.

”Det er den bedste tv-udsendelse, jeg har set i flere år”, sagde han.

Mattias Tesfaye understregede, at bedre undervisningsmaterialer og faglokaler naturligvis er en nødvendig del af det at undervise. Men at det også er nødvendigt at se tingene i et større perspektiv.

”Når jeg vælger at bruge den tv-serie, er det fordi, jeg synes, det er nødvendigt at komme op i helikopterperspektiv og se folkeskolens centrale rolle, så vi kan modvirke sprækker, der udvikler sig til kløfter”.

Fælles Mål skal slankes og gøre plads til læreren

Blandt andet for at gøre plads til dannelse skal læreplanerne, Fælles Mål, slankes, sagde ministeren.

”Vi skal skære ind til kernen og alt det andet fra. Det skal til for at skabe et fagligt rum i skemaet, som læreren kan bruge til at prioritere i stoffet og fordybelse”.

Senere på året vil ministeren fremlægge et ’kvalitetsprogram’ med en række ændringsforslag til folkeskolen. Det vil blandt andet indeholde omskrivning af Fælles Mål, og der vil også være forslag til at gøre skolen mere praksisfaglig.

”Vi vil foreslå færre bindinger i folkeskoleloven. Der er mange forslag på vej. Og jeg ved, at ny politik uden penge er det sidste, folkeskolen har brug for. Der skal også være råd til materiale og faglokaler. Det handler om at styrke folkeskolen og realisere, hvad det står for. For kolonihavens og for samfundets skyld. Hvor der skal bygges broer, og hvor det vigtigste ikke er at være klogere end kineserne”.