Mandagens anholdelse og sigtelse af tre teenagere, der er mistænkt for at planlægge at dræbe eller såre flere personer på Hadsten Skole i Østjylland, har igen sat fokus på, hvordan man skal reagere, hvis der opstår en alvorlig hændelse.
I februar sidste år mistede 11 mennesker livet i Sverige under et angreb på et uddannelsescenter for unge og voksne i Örebro, og senere samme år blev tre elever - og som i Hadsten ligeledes lige inden skolestart - anholdt for at planlægge et skoleskyderi på privatskolen Sct. Michaels Skole i Kolding.
Siden har flere kommuner investeret i digitale varslingsløsninger, som flere virksomheder udbyder.
Det fortæller én af udbyderne, firmaet Safesec, som er etableret af pensionerede politifolk. Firmaet har siden sidste år oplevet en stigende interesse fra skoler og kommuner, fortæller beredskabsrådgiver hos Safesac Kim Frederiksen.
Da jeg hørte om Hadsten, tænkte jeg med det samme, at det også kunne ske hos os. Derfor skal vi hele tiden blive skarpere
Thomas Kielgast Skoleleder på Hastrupskolen i Køge
Han oplyser, at 300 uddannelsesinstitutioner pt har købt adgang til deres digitale løsning. Det koster en kommune omkring 9.000 kroner per skole at få varslingssystemet fra Safesec. Derudover viser en hurtig googlesøgning, at der også findes andre apps som 'Skoleberedskab' og 'Beredskabsapp'.
”Tidlig varsling er det, der redder flest liv. Jo hurtigere medarbejderne ved, hvad der sker, og hvor hændelsen foregår, desto større er chancen for at få børn og ansatte væk fra området,” siger Kim Frederiksen fra Safesec.
I disse dage holder han beredskabs-oplæg for fem skoler om dagen.
”Hvis en medarbejder får hjertestop, kan alle ansatte straks få besked om at hente hjertestarteren eller yde førstehjælp. Man sparer værdifulde minutter. Det giver de ansatte en stor tryghed”, siger Kim Frederiksen.
Ifølge ham er mange lærere skeptiske overfor at skulle downloade en arbejdsgiverbestemt app på deres private telefon.
”Men vores løsning er i skyen. På den her måde kan de få varslinger om voldshændelser, hjertestop eller brand,” siger han.
Skole har forsøgt sig med to forskellige apps
På Hastrupskolen i Køge har man tidligere oplevet alvorlige hændelser i skoletiden. Her har skoleleder Thomas Kielgast gennem flere år arbejdet med skolens beredskab, og han har været med i arbejdsgrupper i kommunen om udviklingen af digitale beredskabsløsninger.
”Vi har forsøgt at indføre to forskellige beredskabsapps, men vi har ikke kunnet få det til at fungere ordentligt. Det har været for omstændeligt. I en nødsituation skal det bare virke,” siger Thomas Kielgast, der selv har haft downloadet en beredskabsapp på telefonen for at afprøve den.
Indtil Køge Kommune finder en god digital løsning, har skolen valgt at holde fast i mere traditionelle løsninger. Personalet bliver varslet via skolens kaldeanlæg med et kryptisk kodeord, som alle medarbejdere kender betydningen af, fortæller han.
Nye anbefalinger: Flygt hvis du kan
Skolens personale trænes hvert år i at håndtere såkaldte PLOV-hændelser – pågående livstruende vold.
Tidligere lød anbefalingen, at man skulle barrikadere sig og gemme sig i klasselokalet. Men myndighedernes anbefalinger har ændret sig.
”Kan man komme væk, så skal man løbe. Hvis der er fri bane, gælder det om at få alle væk hurtigst muligt,” siger Thomas Kielgast.
Skolen har kortlagt bygningerne ned til detaljen. Medarbejderne ved blandt andet, hvor væggene er massive, og hvor de består af lette gips- eller papvægge.
”Problemet er, at mange klasselokaler netop har lette vægge. Derfor holder tanken om bare at gemme sig ikke nødvendigvis. Det vigtigste er at få børnene væk, hvis det er muligt.”
Øver ikke med eleverne
På Hastrupskolen deltager eleverne ikke i øvelser om skoleskyderier eller lignende hændelser.
”Vi synes, det er uetisk at udsætte børnene for den type øvelser. Mange børn har relationer til krig eller voldsomme oplevelser, og vi ønsker ikke at gøre dem unødigt bange. I stedet træner vi de voksne, så procedurerne sidder på rygraden,” siger skolelederen.
Brandøvelser gennemføres fortsat med eleverne to gange om året, mens lærere og pædagoger én gang årligt gennemgår procedurerne for livstruende hændelser.
Sociale medier udfordrer beredskabet
Ifølge Thomas Kielgast handler et moderne beredskab ikke kun om at håndtere selve hændelsen.
”Sociale medier betyder, at oplysninger spreder sig på få minutter. Derfor bliver kommunikationen med forældre og kommune en kæmpe opgave samtidig med, at man håndterer selve situationen,” siger han.
Terrortruslerne i Hadsten vil derfor blive brugt som anledning til at gennemgå skolens egne procedurer med medarbejderne ved skolestart. Han er ikke i tvivl om, at det udfordrer en skole, når der sker noget i en ferie, som det er tilfældet på Hadsten Skole.
”Det er svært, når man ikke kan samle elever og personale og tale det igennem. Da jeg hørte om Hadsten, tænkte jeg med det samme, at det også kunne ske hos os. Derfor skal vi hele tiden blive skarpere.”
Terrortrusler: Skoler bruger app på lærers telefon til at vise, hvor eleverne kan søge tilflugt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.