Terkel i knibe

Tusinder af danske børn i alderen ni til 16 år, de fleste drenge, finder i disse uger vejen til biografsæderne for at se grovkornet tegnefilmshumor. Sandsynligheden for, at dine elever er iblandt biografgængerne, er stor. Hører du samtidig til den gruppe dansklærere, som i sin årsplan afsætter, eller påtænker at afsætte, undervisningstid til »elevgenrer«, så er denne film et velegnet bud.

Anders Matthesen som for elever med særlig interesse for stand-up-comedy bedst er kendt som »Anden« fik senere endnu større udbredelse iblandt børn og unge, da han hittede med føljetonen om den 13-årige Terkel fra 6.a, produceret til Danmarks Radios børneradio.

Afsnittene blev samlet på en cd med samme titel, persongalleri og handling som i filmen og med »Andens« bredspektrede stemmeføring til samtlige figurer.

Figurerne har i filmen led som vandslanger og udtryksfulde ansigter. Måske får nogen her associationer til gammeldags tegnefilm. Men fra det stilistiske til det indholdsmæssige er der absolut ikke noget gammeldags over filmen den er topmoderne i sin udformning.

Terkels lærer, Arne, er filmens meget morsomme fortæller. Han både forbinder og fortolker de mange groteske situationer, som hovedpersonen havner i. Havde det været virkelighed, var smilet stivnet på læben, for det er grove løjer, Terkel oplever. I filmens set-up bliver Gunnar, lærervikar og (forstår man senere) dyreelsker, vidne til, at Terkel ufortrødent kommer til at sætte sig på en edderkop. Gunnar indleder nu en udspekuleret jagt på Terkel. Han arrangerer en overnatningstur for klassen til en nærliggende mose, og det viser sig, at den tillidsvækkende lærervikar er en psykopatisk morder, som kun er ude på at gengælde edderkoppens død ved at slå Terkel ihjel. Gudskelov kommer Terkels bedste ven, Jason, sin ven til undsætning, og i pay-off-scenen får de to gjort kål på vikaren.

Forfølgelsen er filmens rammemotiv, men filmen byder på en række tematiske emner som selvmord, mobning, gruppepres, forældresvigt, søskendeforhold, vold og forelskelser.

Åbner man som dansklærer døren til faglig fordybelse af »elevgenrer« møder de fleste elever med en stor forforståelse og motivation for læreren kræver det ofte ekstra forberedelse.

For elever på 4. til 6. klassetrin vil det være en udfordring at gå om bord i filmen med det danskfaglige værktøj i hænderne. Filmens mange og forskelligartede figurer beder næsten om at blive karakteriseret. På samme måde som filmens komposition, genre, stil, temaer og plot egner sig til analytisk fordybelse.

At vi griner af noget, som i virkeligheden er dybt tragisk, at grusomhed kan være så ustyrlig morsomt, kunne være en indledende åbning til et fornuftigt, fagligt arbejde med filmen.