Den lærer eller pædagog, der går og tumler med en mistanke kan på telefonlinjen drøfte situationen igennem med en konsulent, som også kan hjælpe med handlemuligheder og overblik over komplicerede sager.
"Seksuelle overgreb mod børn er et utroligt følsomt område, som sagsbehandlere, pædagoger og lærere skal kunne håndtere professionelt. Det er en krævende faglig og personlig udfordring. Det er derfor vigtigt, at de kan søge råd hos folk, der har en stor ekspertise inden for området. Det er denne telefonlinje med til at sikre", siger socialminister Eva Kjer Hansen. Det er ministeriets videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn, der har åbnet den nye telefonlinje, som er betjent på hverdage fra kl. 9:30 til 15 på tlf. 2077 1120. Uden for åbningstiden tager en telefonsvarer imod besked.
Telefonlinje for lærere, der får mistanke om sexovergreb
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.