Teater zoomer ind på lærerværelset

"Folk skal fandeme til psykolog, hvis de skal føre ungerne op til Pisa-test. Vi er en branche af skravl!" udbryder karakteren Helene spillet af Sarah Boberg. Lærerkollegerne kigger på hende, imens publikum slår ud i latter. Helene trænger åbenbart til et pusterum fra børnene og er i gang med at overtale skolelederen til at få tildelt en masse administrative opgaver i stedet.

Forestillingen "Børn er dumme" på Teater Grob på Nørrebro i København ønsker med humor at sætte fokus på, at det ikke er nemt at være folkeskolelærer i dagens Danmark. Alle har en holdning til folkeskolen som hver mands eje, og forældre og politikere står klar til at hæve stemmen, hvis skolen ikke lever op til det moderne samfunds forventninger. Og er det under sådanne omstændigheder muligt at bevare en faglig stolthed og arbejdsglæde og sammenhold kolleger i mellem? Sådan lyder spørgsmålet til publikum på premiereaftenen, heriblandt Didde Sannung fra Nyager Skole i Rødovre og Trine Oxvig fra Vesterbro Ny Skole i København.

Vellykket skildring af forvirring og fanfare-ord Didde Sannungs reaktion lige efter forestillingen kræver lige et par minutters tænketid. "Den tager rigtig mange emner op. Hvis det har været hensigten at skildre forvirringen, der også er på en folkeskole, så er det lykkedes, selvom det er karikeret. For eksempel at man sidder og laver sin planlægning, og lige pludselig kommer der en klassetur eller andre arrangementer, man skal forholde sig til", siger hun. Didde Sannung og Trine Oxvig er enige om, at det allerbedste sted i stykket var, da Helene kalder børn dumme. Herefter oversætter den bløde skoleleder Anders (Per Scheel-Krüger): det Helene prøver at sige er, at arbejdet med at skabe morgendagens voksne er en konstant udfordring.

"Ja, det er hele retorikken lige på sømmet: At man ikke må italesætte tingene, som man synes, de rent faktisk er engang imellem. Det skal altid pakkes ind og omformuleres i superlækre vendinger. Så skal ord som inklusion eller innovation lige pludselig til at bruges", siger Trine Oxvig. Både Didde Sannung og Trine Oxvig synes, forestillingen i den sammenhæng rammer meget godt plet i forhold til at retorikken kan blive fyldt med tomme fanfare-ord, som fjerner fokus fra det menneskelige aspekt ved lærergerningen.

Bider ikke for alvor skeer med fordommene En af ambitionerne med forestillingen "Børn er dumme" er, at den skal være en hyldest til folkeskolen og hverdagens helte - lærerne. "I dagens Danmark bliver lærerne betragtet som tjenere, men de er faktisk helte. Som forældre betror vi dem vores allerkæreste eje, børnene. Men forældregruppen er efterhånden blevet en flok krævende forbrugere, som skal serviceres", lyder det fra instruktør Madeleine Røn Juul.

Didde Sannungs og Trine Oxvigs vurdering er også, at forestillingen griber godt fat i de konflikter, der kan være ved eksempelvis forældresamarbejdet. Men samlet set synes de ikke for alvor, at forestillingen bider skeer med billedet af folkeskolelæreren udadtil. "Umiddelbart udeblev hyldesten af lærerne som hverdagens helte, fordi fordommene meget bliver bekræftet. Altså at lærere er ineffektive, og det hele sejler", siger Didde Sannung.

Trine Oxvig supplerer: "Ja, man møder jo stadigvæk holdningen om, at læreren smutter fra skolen, når klokken er 13." Didde Sannung nikker og fortsætter "Men forestillingen er måske også så karikeret, at nogle tænker "Ja, okay, så galt er det jo ikke".

Afsæt til god diskussion på landets lærerværelser Selvom Trine Oxvig og Didde Sannung ikke vil give "Børn er dumme" topkarakter, har de alligevel tænkt sig at anbefale forestillingen til deres kolleger. "Forestillingen kræver lige, at man bagefter lige får reflekteret over den efterfølgende. For i første omgang udstiller "Børn er dumme" det stereotype billede af folkeskolelæreren. Men de mange temaer i forestillingen kan man samtidig se som et udtryk for, at der er 117 ting i spil på lærerværelset," siger Trine Oxvig.

For selvom forestillingen handling koncentrerer sig om en flok lærerkolleger, der samles for at forberede skolens jubilæum, så flyver temaer som inklusion, stresshåndtering, skolelukning og ledelse konstant gennem luften.

"Forestillingen giver afsæt til en god diskussion, hvor man kan få øjnene op for både udfordringer eller hvor godt det går på sin egen arbejdsplads," siger Trine Oxvig. "Og så spillede skuespillerne virkelig fantastisk".