Denne rundrejse med bus begynder i Mexico City med byens store seværdigheder - herunder det verdensberømte antropologiske museum. Udflugt til Solens og Månens pyramider med aztekerkultur.
Turen fortsætter til den gamle koloniby Veracruz ved Den Mexicanske Golf. Derefter mod syd til Palenque med de unikke mayaruiner.
I bjergene bor vi i byen San Cristobal de las Casas, hvor de gamle indianerkulturer holdes i hævd.
Rejsen går videre over land til Oaxaca med sin udprægede arkitektur fra kolonitiden. Udflugt til Monte Alban - zapotekernes hellige tempelbjerg.
I Oaxacas omegn besøger vi en landsbyskole - og »den danske skole« for mexicanske børn. De undervises her efter dansk/europæisk pædagogik. Albatros Travel donerer skolematerialer ved besøgene.
Fakta om turen
Rejseterminen er 16.-30. november.
Prisen per person i dobbeltværelse er 13.990 kroner. Tillæg for enkeltværelse er 2.490 kroner.
Med i prisen er: Flyrejse København-Mexico City med Air France via Paris, fuld forplejning om bord på flyet fra og til Europa. Alle flyskatter og -afgifter. Dansk rejseleder. Transport, udflugter og entréer jævnfør program. Indkvartering på turistklassehoteller med morgenmad.
Rejsen bestilles hos Albatros Travel på telefon 3698 0000. Oplys rejsekode LR FS14
Tag med Folkeskolen til Mexico i november
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.