»Jeg synes klart, man skal tage af sted. Nu er muligheden her jo, og man bliver bedre rustet både fagligt og socialt til at håndtere mange situationer«, siger Frederikke Schødts, der netop er færdiguddannet som lærer.
Kort tid inde i sin læreruddannelse tog Frederikke Schødts kontakt til University College Lillebælts internationale kontor. Her fik hun gode staldtips til at komme i praktik i udlandet.
Blog: Naturfaglig undervisning i Kenya
»Jeg brugte derefter et halvt års tid på at forberede mig«, siger Frederikke Schødts, som endte med at søge mod en lille landsby i det nordlige Island. Her tog hun op alene, »for ingen andre ville tage med mig«, men hun blev så godt taget imod i det lille lokalsamfund, at det blev en rigtig god oplevelse at være af sted.
»Jeg blev tilknyttet en lokal folkeskole, hvor en praktikvejleder tog imod mig. De hjalp mig med alt det praktiske, hjalp mig rundt i byen og andre ting«, siger Frederikke Schødts, der blandt andet lærte, at islændingene er gode til at håndtere inklusion.
»Inklusion er old news i Island. Lærerne var meget opmærksomme på undervisningsdifferentiering og ekstra støtte til nogle elever. Det fungerede bare«, fortæller hun.
Island gav mod på mere, og kort efter hjemkomsten fandt Frederikke Schødts ud af, at University College Lillebælt havde indgået en samarbejdsaftale med en skole i den lille kenyanske landsby Muranga. På læreruddannelsens tredje år tog hun sammen med fem andre piger til Kenya. Undervisningsformen og omgangstonen var helt anderledes end den, Frederikke Schødts har været vant til i den danske folkeskole.
»Det var en helt anden oplevelse. Det var som på film med lervægge, slidte uniformer og træbænke, som vi havde dem i Danmark i 1930'erne. Det var meget kummerlige forhold«, siger Frederikke Schødts, »det var hårdt, men også rigtig spændende«.
Lærerstuderende: Praktik kan sagtens foregå i Afrika
Tag din praktik i udlandet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.