ADHD-børn præsterer lige så godt som en kontrolgruppe, når de udsættes for auditivt susen under indlæringen, viser en doktorafhandling fra Göran Söderlund fra Institut for psykologi på Stockholms Universitet. Tidligere forskning har ellers vist, at børnene lader sig forstyrre i distraherende miljøer.
Børn med ADHD har en lav grad af dopamin, der styrer hjernens aktivitet. Susen, der lyder, som har man en flue i hovedet, virker stimulerende og giver hjernen præcis den stimulans, den skal bruge for at fungere godt.
Et opfølgende studie har vist, at de positive effekter ikke kun omfatter børn med ADHD, men også almindlige elever, som præsterer noget under gennemsnittet. Derimod bliver højt præstende elever stækket af at have en 'flue' i hovedet.
Også denne forskel forklarer den svenske forsker med, at lavtpræsterende børn i snit har et noget lavere dopamin-niveau end højtpræsterende elever.
"Vi antager, at suselyde kan erstatte lave nivauer af dopamin og derigennem forbedre koncentration og skoleresultater for barn med ADHD, men også for lavtpræsterende børn generelt", siger Göran Söderlund.
Gratis at abonnere
De otte andre forskere i den første udgave af det svenske nyhedsbrev taler om:
. At vokse op med dysleksi
. at elever med hørenedsættelser skal blive eksperter i deres egne behov
. om WHO's standarder for funktionsnedsættelser
. om skolehverdagen for elever med Aspergers syndrom
. om deres ønske om at få venner
. elevplaner
. hvordan børn oplever specialskoler
. læremiljøer for elever med særlige behov
Nyhedsbrevet udgives af Skolporten og Specialpedagogiska Instituttet. Skolporten formidler videnskabelige afhandlinger og nyheder om uddannelse. Nyhedsbrevet udkommer en gang om måneden, og det er gratis at abonnere på det. Følg linket til højre.
Svensk nyhedsbrev sætter fokus på specialpædagogik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.