Det er ikke lærerne, forældrene er utilfredse med, når de overvejer at skifte skole. Det er derimod klassens sociale og etniske sammenhæng, der sætter tankerne i gang. Ikke mindst i de store byer. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 969 forældre til skolebørn i hele landet.
I alt 15 procent af forældrene i folkeskolen overvejer lige nu et skoleskift for deres ældste skolebarn, skriver A4. Langt hovedparten - 11 procent - ønsker at skifte til en privatskole. Sammensætningen af elever har indflydelse på overvejelserne om skoleskift hos cirka hver tredje af alle adspurgte forældre. Ser man alene på københavnerne, gælder det hele to ud af tre.
Seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid fra Anvendt Kommunal Forskning lavede en tilsvarende undersøgelse i København i foråret, og den viser, at sammenhængen mellem elevsammensætningen og fravalg af folkeskolen er særligt tydelig, når antallet af tosprogede bliver for højt.
"Ingen tager deres barn ud af folkeskolen, fordi fem procent af eleverne er tosprogede. Det begynder, når andelen kommer op på 30-35 procent", siger Beatrice Schindler Rangvid til folkeskolen.dk.
I København går 28 procent af eleverne i privatskole. Men næsten lige så mange har valgt en anden folkeskole end den lokale, understreger hun.
"Så jeg er ikke helt glad for at kalde det for en flugt fra folkeskolen. Reelt er der tale om en flugt fra den lokale folkeskole. Forældrene er ikke generelt trætte af folkeskolen, men af sammensætningen af elever", siger Beatrice Schindler Rangvid.
Der er også mange, som vælger en privatskole til deres børn, selv om der er få tosprogede elever på den lokale folkeskole.
"Privatskolen har måske en bestemt linje, eller den ligger i lokalområdet".
Skolenedlæggelser forklarer en del af stigningen
Valget af privatskoler er i høj grad et fænomen i de store byer, hvor andelen af tosprogede og børn fra socialt belastede familier er størst.
Det bekymrer Thomas Gitz-Johansen, lektor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter. Af to grunde.
"Den ene er, at det skaber et klassedelt og etnisk opdelt samfund. Fordomme får lov til at blomstre der, hvor vi ikke møder hinanden. Der er ingen af os, der ønsker et etnisk segregeret samfund - heller ikke på børneniveau" siger han til Ugebrevet A4.
Det andet problem er, at lærerne søger væk fra de skoler, hvor der er mange tosprogede og 'boligblokbørn'
"Lærerne søger hen på skoler, hvor forældrene er øvre middelklasse, fordi deres værdier stemmer godt overens med skolens værdier, og det gør det lettere at være lærer der. Der kan de bedre udøve deres progressive, pædagogiske ideer", siger Thomas Gitz-Johansen.
Der er dog grænser for, hvor mange elever privatskolerne har plads til, og det gør det svært for forældre at gøre alvor af deres overvejelser om at flytte deres børn.
"Privatskolerne i storbyerne er typisk optagede, og det er ikke så let at finde plads til nye skoler. Det sætter nogle naturlige begrænsninger", siger Beatrice Schindler Rangvid.
Andelen af elever i privatskoler er stigende og udgjorde i sidste skoleår 13,4 procent af det samlede elevtal. Det er 1,1 procentpoint mere end for seks år siden, viser en opgørelse, UNI-C Statistik & Analyse har lavet for Undervisningsministeriet.
En del af stigningen skyldes, at antallet af folkeskoler på ti år er skrumpet med 86, mens der er kommet næsten lige så mange privatskoler til, nemlig 74. Heraf er 40 - altså over halvdelen - åbnet på samme adresse som en folkeskole, der var blevet nedlagt umiddelbart forinden.
"I flere tilfælde er skolens navn kun ændret fra X-købing skole til X-købing friskole", konstaterer UNI-C i en kommentar til opgørelsen.
Der blev især nedlagt folkeskoler i 2004 og 2005. Alene i 2004 blev 18 af 23 nedlagte folkeskoler erstattet af en friskole, svarende til 70 procent af skolenedlæggelserne. 14 af friskolerne åbnede i den gamle folkeskoles bygninger, viste en undersøgelse fra DLF.
Selv om politikerne med skærpede krav til anmeldelsesfristen har gjort det sværere at åbne nye private skoler, er der fortsat udsigt til, at nedlagte folkeskoler bliver erstattet med private skoler. Til sommer er der udsigt til 28 nye privatskoler, hvoraf en del åbner i lokalområder der står til at miste deres folkeskoler.
92.000 elever går i privatskole
Det er dog ikke altid, at alle elever fortsætter med at gå i skole på den samme adresse, når en folkeskole erstattes af en privat skole.
Det gennemsnitlige antal elever på privatskolerne fra 2002 til 2004 lå under gennemsnittet på de nedlagte folkeskoler. Reelt var der dog kun tale om en forskel på mellem 11 og 21 elever.
I 2005 var der derimod lidt flere elever i gennemsnit på de nyoprettede privatskoler end på de nedlagte folkeskoler. Her var der tale om en forskel på 15 elever i gennemsnit.
Sidste skoleår gik 92.000 elever i private skoler, mens 594.000 elever blev undervist i en folkeskole.
Svage elever får forældre til at søge væk fra den lokale folkeskole
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.