Asylbørns undervisning åbner ingen døre til hverken udenlandske eller danske skoler. Asylbørnene har mange skoleskift. De færreste får modersmålsundervisning. Og mange får modtageklasseundervisning længere end de to år, som ifølge loven er det maksimale. Sådan lyder nogle af de kritikpunkter, som findes i rapporten.
Rapporten slår også fast, at det i vid udstrækning lykkes lærerne på asylskolerne at skabe et godt klima for undervisning. Forældre og børn er også glade for undervisningstilbuddene. Alligevel opstår der let problemer i forbindelse med børnenes skolegang.
"Børnene kan have det svært, og der kan opstå problemer i forbindelse med skolegangen, både socialt og fagligt. Nogle vanskeligheder handler om børnenes forskellige ikke-sproglige såvel som (dansk-)sproglige forudsætninger for at gå i skole. Andre vanskeligheder kan handle om mange skoleskift og manglende kontinuitet i skoleforløbet. Endelig kan vanskeligheder knytte sig til, hvordan børnenes undervisning støtter dem i deres fremtidige liv", står der i rapporten, som Socialforskningsinstituttet har udarbejdet for Socialministeriet.
I foråret 2006 var der ca. 530 0-17-årige børn, der boede på de danske asylcentre. Ud af dem gik kun 24 i en almindelig dansk folkeskoleklasse.
Svær skolegang for asylbørn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.