Sutsko

I 1800-tallet var landbyernes skolestuer ofte bygget af stampet ler, stenbelægning eller rå brædder. Selvom lærerne skulle feje gulvene ofte, var det svært at holde gulvene rene, fordi eleverne ofte havde vandret til skole ad landeveje med pytter og jord – og de havde ofte været en tur i stalden om morgenen. Resultatet var, at snavs, gødning og grus blev slæbt ind i skolen under børnenes træsko. Det svinede, og det lugtede grimt. Læger og lærere ønskede at indføre tvungen anvendelse af skiftesko, men mange forældre havde ikke råd til ekstra sko til børnene. I nogle skoler indkøbte skolemyndighederne selv skiftesko, som børnene så skulle bruge i skolen, og de opstillede en reol til skoene i den forstue, som loven krævede, at alle skoler havde til børnenes overtøj.

I 1882 pralede lærer Holm fra Feldballe Skole i Jylland over forholdene i sin skole med ordene: »Hvert Barn skifter Fodtøj, før det gaar ind i Skolestuen, det har enten Morgensko, Sivsko eller fladbundede Træsko staaende, hver i sit Rum i gangen«. I den nærliggende Agri Skole skrev lærer Lund tilsvarende: »Der har i flere Aar været arbejdet hen til, at Gulvet i Skolestuen kan være rent og fri for Smuds derved, at der i Skolens Gang er anbragt Hylder til rent Fodtøj, som Børnene kan tage paa ved Indtrædelsen i Skolen. Planen har ikke været vanskelig at gennemføre, kun for de fattige Børns vedkommende, der ej godt have Raad til at anskaffe det fornødne Fodtøj«.

I mange af nutidens skoler er der krav om, at børnene har skiftesko med, så sne, sjap og mudder ikke slæbes ind i klasseværelset. I andre er pladsen så trang, at der ikke er plads til at opbevare elevernes udendørssko, og derfor er skiftesko ikke tilladt.