"Super Olga" er en sød og rørende børnebog om at miste en forælder. Der er fine illustrationer, som bestemt kan appellere til mindre børn. Men bogen indeholder nogle uhensigtsmæssige og bekymrende passager, som i den virkelige verden ville betegnes som omsorgssvigt.
Lille Olga har mistet sin mor, og i den første forvirrede tid har hendes far ikke styr på ret meget. Den fireårige pige må klare betydeligt mere end rimeligt. Hun bliver ikke fulgt i børnehave, må selv tage bussen til mormor, og ikke mindst bliver hun anbragt uden for den lukkede børnehave, fordi far ikke har tid til at hente hende - ikke af ond vilje eller af mangel på kærlighed, men af tidsnød.
Det er blot en historie, kunne man med rette anføre, og i historiens forløb fungerer disse oplysninger som tegn på den svære situation, der nødvendigvis præger den første tid efter et dødsfald. Hovedbudskabet er knyttet til Olgas søgen efter sin døde mor, som hun finder hjemme i samtalen med faren.
Men anvendt som højtlæsningsbog for mindreårige, der har mistet en forælder, og som i den situation identificerer sig med Super Olga - og som i øvrigt er sårbare - er det alligevel betænkeligt at pirre til usikkerheden om, hvorvidt den eneste tilbageværende forælder magter opgaven om at tage omsorgsfuldt ansvar.
Det er rigtig ærgerligt med disse passager, for bogen er ellers på andre måder en fin oplæsningsbog for de små, og den kan danne oplæg for gode samtaler om et svært emne. Mine betænkeligheder gør dog, at jeg ikke kan anbefale bogen til oplæsning for små børn, der for nylig har mistet en forælder.
Super Olga
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.