"Mange af de sundhedsfremmende og forebyggende initiativer, som er blevet taget i kommunerne, har ikke rigtig båret frugt, og ofte er det fordi, der ikke er tænkt over, hvordan den enkelte målgruppe udvikler kompetencer", siger ph.d ved Institut for Pædagogik ved Danmark Pædagogiske Universitetsskole Karen Wistoft. Hun har været en del af forskergruppen bag et forskningsprojekt om risikable børn og unges sundhed, som nu er afsluttet.
"Hvis ikke man medtænker, hvordan børn og unge kan tage del i de forandringer, der skal ske i deres liv, for at de kan blive sundere, så viser forskningen, at mange af bestræbelserne er spildte", siger hun.
Sundhedspædagogik fokuserer på forandringer
Forskergruppen har analyseret kommunernes sundhedsfremmende indsatser til børn og unge, og en af konklusionerne er, at kommunerne har svært ved at sammentænke pædagogik og sundhed.
Ofte koncentrerer sundhedsindsatserne sig om at informere om og forsøge at minimere risikoadfærd. Mange børn og unge ved godt, hvordan man lever sundt, men er ikke i stand til et gennemføre de nødvendige forandringer af deres livsstil, og derfor skal sundhedsindsatserne være pædagogiske. Der er dog ikke nødvendigvis en modsætning mellem pædagogik og informationer om risiko.
"Man kan godt arbejde pædagogisk med risiko. Pædagogik handler ikke kun om det gode liv, livskvalitet og nydelse. Det kan også handle om at klæde borgerne og her børn og unge på til de risici de møder. God sundhedspædagogik kan både tage højde for livskvalitet og de risici eller farer, som målgruppen er op imod", siger Karen Wistoft.
Det rykker, når målgruppen bliver implementeret
Rapporten sammenfatter 7 hovedudfordringer, og en af dem er at involvere børn og unge.
"Det er tydeligt, at der hvor det rykker, og hvor børn og unge får noget ud af det, er der hvor kommunen involverer børn og unge i det, der skal ske. For eksempel ved at lade dem være med til at målsætte: 'Hvad er det, vi gerne vil nå, og hvad vil vi faktisk gerne forandre?'", siger Karen Wistoft.
En anden central udfordring er at inddrage evidens i sundhedstiltagene. Kommunerne svarer entydigt, at der ikke er kompetencer til at arbejde evidensbaseret. Evidens-udfordringen er dobbeltsidig, mener Karen Wistoft. For det første er det en udfordring at finde ud af, hvad der er evidens for. At finde ud af, hvad der virker, og hvordan kommunerne får det tænkt ind i deres projekter. Det kræver en akademisk og systematisk indsats, som kommunerne ikke nødvendigvis har resurserne til.
Det kræver resurser at arbejde evidensbaseret
Den anden udfordring er, at kommunerne selv skal være med til at bidrage til at producere evidens. At evaluere projekterne systematisk, så de kan sammenlignes, og erfaringerne kan deles både internt i kommunen og ud over kommunens grænser.
"Jeg beskriver situationen sådan, at kommunerne lader 1000 blomster blomstre. De siger 'lad os bare komme i gang med en masse projekter', men projekterne bliver ikke fulgt til dørs", siger hun.
I den afsluttende rapport er tre kommunale projekter beskrevet. Et af dem er en sommerkoloni, hvor idrætsstuderende er blevet hyret til at motivere børnene til bevægelse.
"De har en anden opfattelse af bevægelse end mange sundhedsprofessionelle. De bevæger sig, fordi de synes, det er fedt, og ikke fordi man skal tabe sig og få en lavere BMI. Børnene siger selv, at der er enormt stor forskel på at komme i gang med at bevæge sig, hvis det sker sammen med nogen, som gider gøre det med dem, i forhold til når for eksempel idrætslæreren beder dem om at løbe tre gange rundt om fodboldbanen", siger Karen Wistoft.
Studerende står bag spændende projekt
I et andet projekt, som er beskrevet i rapporten, ansætter kommunen elever fra 8. og 9. klasse til at være motionsvenner for kommunens ældre. Det er projekt, hvor to grupper får noget ud af det, og som handler om både fysisk og psykisk velbefindende. Det er et projekt, som i høj grad er blevet realiseret som en del af to ernæring- og sundhedsstuderendes professionsbachelorprojekt.
"De to studerende har virkelig tænkt kreativt i den kommune. Det er et meget spændende projekt", lyder rosen fra Karen Wistoft.
Sundhedstiltag skal medtænke børn og unges kompetencer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.