Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Sundhedsminister: Stadig nødvendigt med automatiske skolenedlukninger

Bliv nu vaccineret. Det var budskabet på statsministerens pressemøde, hvor det blev understreget, at der stadig er risiko for automatiske skolelukninger, og at risikoen er størst i udsatte boligområder. Fra i morgen lukker Saltum Skole i Nordjylland.

Jeg synes personligt, at det er rigtig, rigtig synd for de børn, der vokser op i nogle af de allermest udsatte boligområder, at de måske bliver forhindret i deres skolegang, fordi de har ældre familiemedlemmer eller naboer, som ikke ønsker at lade sig vaccinere", sagde Mette Frederiksen på dagens coronapressemøde.

Foto: Maria Becher Trier
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
23. august 2021, kl. 18:32

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De store nationale nedlukninger, som coronavirus tidligere to gange har udløst, forventer statsminister Mette Frederiksen ikke bliver gentaget.

Våbnet mod nedlukninger er coronavacciner, og selv om der er i Danmark er stor tilslutning til vaccinerne, appelerede både statsministeren, sundhedsminister Magnus Heuniche og direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på dagens pressemøde til, at flere bliver vaccineret. Uden en større tilslutning til vacciner vil vi se flere lokale nedlukninger hen over efteråret, lød advarslen.

Søren Brostrøm pegede særligt på tre udfordringer.

For det første bestemte geografiske områder. Det gælder en række kommuner på den københavnske vestegn, det gælder de store byer med stor befolkningstæthed og i særdeleshed områder med en høj andel af etniske minoriteter. Hele 30 procent af befolkningen i de sidstnævnte områder er ikke vaccineret på nuværende tidspunkt.

For det andet opfordrede han flere unge til at takke ja til vaccinen. Og sidst pegede han på de forældre til de 12-14-årige, som tøver med at få vaccineret deres børn.

"Jeg er ked af, at der var børnelæger, der ikke var helt enige med os. Jeg hører ikke børnelægerne kritisere os mere. Vaccinerne er vigtige for at holde skolerne åbne. For at holde samfundet åbent, men også vigtigt for barnet og barnets familie", sagde han.

Han blev spurgt til, om man i Danmark, ligesom det sker i Israel, vil være klar til at vaccinere på folkeskoler. Han fortalte, at det allerede sker på ungdomsuddannelser, og at det også har været overvejelser om at gøre det på folkeskoler.

"Men når det gælder de 12-14-årige, så skal en af forældrene følge med og give samtykke til det", sagde han.

Automatisk nedlukning af skoler fortsætter

Fra i morgen lukker Saltum Skole i Jammerbugt Kommune. Med 20 nye smittede de seneste syv dage, et incidenstal på 1504,9, og en positivprocent på 10,31, bliver Saltum Sogn lukket ned fra i morgen, tirsdag den 24. august. Det indebærer en automatisk nedlukning af skolen.

Magnus Heuniche blev spurgt til, hvornår man er klar til at stoppe de automatiske skolenedlukninger.

Han svarede, at de automatiske nedlukninger stadig er nødvendige, men at eksperter kigger på, hvilket incidenstal der er det rigtige, og at det allerede i løbet af sommeren er blevet justeret, så der skal mere til, før skoler automatisk skal lukke.

"Hvis man ser på, hvilke sogne, der er på grænsen, så kan man se, at næsten alle er steder, hvor der er mindre villighed til at lade sig vaccinere. Så hvis man er træt af, at sognet er ved at lukke ned, så er der er en grund. Det er fordi, der er for få, der har taget vaccinen", sagde han.

Nu er kommuners nedlukning af skoler automatiseret

Synd for børn i udsatte boligområder

Statsminister Mette Frederiksen opfordrede igen og igen til, at flere lader sig vaccinere.

"Det er ærgerligt med lokale nedlukninger. Det rammer det lokale erhvervsliv, kulturinstitutioner, vi kan se skolenedlukninger. Jeg synes personligt, at det er rigtig, rigtig synd for de børn, der er vokset op i nogle af de allermest udsatte boligområder, at de måske bliver forhindret i deres skolegang, fordi de har ældre familiemedlemmer eller naboer, som ikke ønsker at lade sig vaccinere", sagde hun.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sundhedsminister: Stadig nødvendigt med automatiske skolenedlukninger

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS