Sundhed og helbred kan bryde social arv

Hvornår skal eleverne lære at læse? Efter 2. eller 3. klasse?

Ifølge professor og overlæge Johan Hviid Andersen, der står bag den store VestLiv-undersøgelse, som følger årgangene 83 og 89 fra det tidligere Ringkøbing Amt, har det ikke den væsentlige betydning, som det bliver tillagt den i den aktuelle debat.

»Det er temmelig ligegyldigt, om børn lærer at læse i 2. eller 3. klasse. Det, der er vigtigt i forhold til deres livsforløb og senere uddannelsesniveau, er, hvilke netværk og sociale relationer de har«, siger han i en pressemeddelelse om undersøgelsen.

Ud over læsningen er den generelle sygdomssituation og trivsel afhængig af forældrene og af, hvordan man opfatter sit helbred. »Vi ved, at selvvurderet helbred er en af de vigtigste faktorer overhovedet, når det handler om livskvalitet. Folk med lavt selvvurderet helbred - hvad end deres reelle fysiske form er - dør tidligere, de er mere syge, og de præsterer dårligere fagligt. Hvad børn og unge selv tror om deres sundhed, er altså en temmelig vigtig forklaringsfaktor, når vi skal beskrive forskelle i karakterer og faglighed«, siger Johan Hviid Andersen.

Han mener derfor, at helbred og sundhed er væsentlige faktorer, hvis man skal bryde den sociale arv.

»Hvis man som samfund ønsker, at børn bryder den sociale arv, så er lighed i sundhed og helbred et godt sted at sætte ind. Sat på spidsen så er tidlige læsefærdigheder ligegyldige, i forhold til hvordan børn udvikler sig som mennesker, om de vælger en lang eller kort eller slet ingen uddannelse, og hvor godt et helbred de har set over en længere årrække«, siger Johan Hviid Andersen.

Læs mere om undersøgelsen på vestliv.dk