Sund skolemad har lille betydning for elevpræstationer

I tre måneder fik 834 skolebørn i 3. og 4. klasse frisklavet nordisk skolemad fordelt på to daglige mellemmåltider og en varm frokost med masser af fisk, kål, rodfrugter, nødder og bær. Og i tre måneder fik eleverne deres almindelige madpakke. Undervejs i de seks måneder blev eleverne testet med blandt andet opmærksomheds- og koncentrationstest samt i standardtests af færdigheder i læsning og matematik.

"Eleverne blev lidt bedre til at læse. Der var ingen gevinst på koncentrationen, som var en af hypoteserne og der var ikke noget på matematik", siger professor i børneernæring ved Københavns Universitet og leder af skolemadstudiet i det store Opus-projekt - som tester ny nordisk hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen.

Skål i glaskål

Undersøgelse med svagheder

Louise Bergmann Sørensen har skrevet den ph.d afhandling, der ligger til grund for resultaterne. Hun fortæller, at eleverne i perioden med ny nordisk skolemad forbedrede deres læsning lidt mere, end de gjorde i perioden med almindelige madpakker.

"Vi måler det i forskellen på de to grupper i hvor mange antal sætninger, de har rigtige og hvor mange, de når at læse i løbet af de otte minutter, de har til en læsetest. De forbedrede sig lidt mere i skolemadsperioden", siger Louise Bergmann Sørensen. (Læs mere om Louise Bergmann Sørensens ph.d via link til højre for denne artikel).

Men hun forklarer også, at det kan være svært at sige, at det er maden alene, der har gjort en forskel for læsningen.

"Det er lidt svært at sige, hvorfor de forbedrede sig i den periode, fordi det er et studie, der vil mange ting. Det undersøgte primært helbredsmæssige tendenser, og der er indlæring-outcomes en smule anderledes, fordi de godt kan blive påvirket af, hvordan barnet trives. Det er lidt svagheden ved denne undersøgelse. For i skolemadsperioden var de også med i køkkenet, de spiste sammen, undervisningen kan have været anderledes, for der fulgte undervisningsmateriale med og hele vores tilstedeværelse på skolen var anderledes end i madpakkeperioden. Det er kombinationen af de ting, som har effekter".

Ph.d-studerende blev presset til at nedtone kritik af nordisk mad

Bedre læsere blev mere uopmærksomme

Undersøgelsen viste, at elever, der blev bedre til at læse i perioden også blev mere uopmærksomme og impulsive.

"Det var noget af det, vi undrede os over. Så jeg har forsøgt at undersøge det på forskellige måder. Vores tolkning er, at når man bliver bedre til at læse, så bliver man også bedre til hurtigt at scanne sætninger uden at hæfte sig ved bogstaver og ord. Men jo bedre, de bliver, jo mindre ser de enkelte bogstaver, og det kan have betydning for denne test, som er d'er og p'er på 14 linjer, hvor eleverne har 20 sekunder til at markere d'erne med to prikker".

Undersøgelsen tydede på, at skolemaden primært havde effekt på drenge, børn med normale til gode læsefærdigheder fra start og børn med veluddannede forældre.

Ni skoler udvalgt til stort madforsøg

Forsker: Vigtigt studie

Selv om studiet har vist, at skolemad kun har relativt få effekter på læsning og ingen på koncentration, arbejdstempo og matematikfærdigheder, mener Louise Bergmann Sørensen, at det er en vigtig undersøgelse.

"Der er lavet meget få studier af skolemad på denne aldersgruppe. Mange er lavet i udviklingslande, hvor man ser nogle klare effekter, for der er børnene typisk underernærede. Det er meget anderledes i et højindkomst land som Danmark. Det er et af de først studier, der viser positive kort-tids effekter på deres præstation i skolen".

Men det store Opus-studie er ikke nok til, at Louise Bergmann Sørensen mener, at man på basis af forskningen kan sige, at skolemad vil have en så stor effekt på børns læring, at hun vil anbefale, at det bliver indført.

"Det er nok for meget at sige. I forskning vil man gerne have flere studier at støtte anbefalinger på. Men det er interessant, at man faktisk kan gå ind og påvirke noget med skolemad".

Nordea-fonden har skabt grundlaget for Opus-projektet ved at donere 100 millioner kroner.